Gå til hovedindhold

Er du praktisk anlagt og klar til at være vores driftsansvarlige for et industri-renseanlæg i Danmark?
Kunne du tænke dig at være en del af en global miljøvirksomhed indenfor vand og genanvendelige ressourcer?
Kan du lide international projektvirksomhed og ”entrepreneurship”, hvor du får ansvaret for dine projekter og skal samarbejde med kunder og kollegaer overalt i verden?
 

Så er SUEZ Water A/S måske din næste arbejdsplads 

Vi har travlt med mange spændende opgaver indenfor vandrensning og ressourcehåndtering, og til et nyt projekt søger vi en maskinmester eller ingeniør til at varetage den daglige drift og udvikling af et pilot renseanlæg til behandling af spildevand indenfor et specifikt industrisegment beliggende i trekantsområdet.

Udover denne opgave vil du blive tilknyttet andre projekter i Skandinavien og øvrige udland.
Opgaverne er indenfor kommunalt og industrielt segment og omhandler helhedsløsninger for vandrensning.
 
Som ansat hos os bliver du en del af en mindre organisation i Danmark og afhængig af projekterne vil du også skulle samarbejde tæt med koncernens medarbejdere i Skandinavien,  Europa og globalt.

SUEZ Water A/S er et datterselskab 100% ejet af SUEZ i Paris, som beskæftiger mere end 90.000 medarbejdere på verdensplan (heraf cirka 1000 ansatte i Skandinavien), og er blandt de ledende aktører indenfor miljøteknologi til vandrensning og ressourcehåndtering.

Hos os vil du som maskinmester eller ingeniør blive teknisk ansvarlig for at bidrage til gennemførelse af projekter omhandlende mange forskellige former for vandteknologier, biogas eller slambehandling.

Du rapporterer i det daglige til projektchefen og den administrerende direktør.

Vi forestiller os at du er en ung maskinmester, ingeniør eller lignende person med passende teknisk baggrund indenfor maskin, produktion, proces og drift. 

Du må gerne være nyuddannet!

Du taler og skriver engelsk og dansk.

Der tilbydes en attraktiv arbejdsplads med en uformel og humoristisk omgangstone. 
Vores kontor er i Ry ved Skanderborg.

Afhængig af projekternes placering og omfang må der forventes en vis rejseaktivitet.

Opstart er hurtigst mulig og ansøgninger bliver behandlet løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. 

Løn og vilkår forhandles individuelt og vil være tilsvarende dine kompetencer. 

Skriftlig ansøgning bedes fremsendt via "Ansøg" linket eller fremsendes til SUEZ Water A/S, Rugaardsvej 5, 8680 Ry.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder