Gå til hovedindhold
Jobbet "Maskinmester" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Maskinmester til Kyndbyværket

Vil du være med til at sikre driften af vores termiske anlæg og have ansvar for overvågningen af de centrale kraftvarmeværker samtidig med at du får foden indenfor hos en stor international virksomhed?

Så har vi brug for dig som maskinmester til Kyndbyværket, hvor du vil være medansvarlig for at drive værket og optimere produktionen af el- og systemydelser på værkets energianlæg.

Kyndbyværket består af to dampturbineanlæg, to gasturbineanlæg og et dieselanlæg. Anlæggene fungerer som backup for den sjællandske elforsyning og er derfor primært i drift, når der er problemer på andre anlæg, eller elforbruget er højt. Kyndbyværket er endvidere ansvarligt for overvågning og betjening af et gasturbineanlæg på Masnedø.

Dine arbejdsopgaver er at

  • løse drifts- og optimeringsopgaver i forbindelse med termodynamiske processer og miljøanlæg
  • deltage i kompetenceteams og kursusaktiviteter for at vedligeholde dine kompetencer
  • deltage i tværfaglige drifts- og projektrelaterede opgaver.

Efter introduktionsperioden er afsluttet, kommer du til at indgå i værkets vagtordning på treholdsskift med dine kolleger.
 
Dine kompetencer omfatter, at du

  • har en uddannelse som maskinmester, gerne kombineret med kendskab til større procesanlæg, som styres fra et centralt kontrolrum, og erfaring med drift af kraftværker
  • er ansvarsbevidst og trives med at arbejde i mindre teams
  • har kørekort til personbil og har egen bil
  • har et godt kendskab til IT, herunder Excel, og kender til overvågningssystemer
  • er udadvendt og god til at dele din viden med kolleger og samarbejdspartnere.

Da vi opererer i et internationalt miljø, er det vigtigt, at du ud over dansk behersker engelsk i skrift og tale.

Vi er midt i en spændende udviklingsproces, og det er derfor vigtigt, at du har en struktureret tilgang til dit arbejde og forstår at løse komplekse opgaver selvstændigt.

Ørsted som arbejdsplads
Vi vil gå foran i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i innovation og giver vores medarbejdere mulighed for at forme fremtidens vedvarende energiteknologier. Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale.

Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 15. november 2019. Bemærk venligst, at samtaler afholdes på Kyndbyværket den 20. og 22. november 2019.

Du er velkommen til at kontakte Kristian Milton, afdelingsleder på Kyndbyværket, på telefon 9955 2430, hvis du vil vide mere om stillingen.

Du må forvente en vis rejseaktivitet, da der i perioder kan være arbejdsopgaver på andre af vores kraftværker.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder