Gå til hovedindhold

CTR søger en maskinmester med stor selvstændighed og varme hænder til alsidige opgaver

Er du maskinmester, og kunne du tænke dig at arbejde med fjernvarme i Danmarks største transmissionsselskab? Er du derudover klar til selvstændigt at løse spændende og varierede opgaver inden for både vedligehold og mindre projekter, så er der mulighed for en udfordrende hverdag for dig.

CTR I/S er Danmarks største varmetransmissionsselskab, som køber og leverer fjernvarme til Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København & Tårnby. Vi sikrer varmeforsyningen gennem et 54 km langt ledningsnet med tre boosterpumpestationer, 14 spidslastanlæg og 27 varmevekslerstationer. Til forsat at fastholde driftssikkerheden har vi brug for din hjælp til styring af vedligehold og løbende udbygninger.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Planlægning og opfølgning på forebyggende og afhjælpende vedligeholdsopgaver - lige fra at indgå aftaler og kontrakter med eksterne samarbejdspartnere til at følge op på gennemførelsen og være problemknuser, når anlægget gør knuder.
  • Teknisk og økonomisk opfølgning på anlægsprojekter.
  • Du vil indgå i et team på fem personer, som sammen med driftsorganisationen har ansvaret for funktionen af det omfattende tekniske system.
  • Du vil med tiden få dit eget fagområde, hvor du bliver CTR’s specialist.

Arbejdsopgaverne vil variere, og vi vil i høj grad tage hensyn til de særlige kompetencer, som du kan byde ind med.

Profil

  • Du er selvstændig og struktureret i din arbejdsform.
  • Du ser administrative økonomi- og IT-systemer som et naturligt arbejdsværktøj.
  • Du er ansvarlig og følger opgaver til dørs
  • Du er udadvendt og god til kontakt, og du kan udvise diplomati, når det viser sig nødvendigt.
  • Du kan lide at arbejde i team og med såvel udviklingsopgaver som driftsopgaver.
  • Har du erfaring med fjernvarmeinstallationer, eller fra andre anlægstunge brancher, er du attraktiv for os.
  • Har du arbejdet med vedligehold og håndtering af eksterne leverandører, vil du passe endnu bedre ind.
  • Du har interesse for den tekniske/økonomiske vinkel af en sektors udvikling.

Vi tilbyder en alsidig og varierede stilling med stor indflydelse på egne opgaver.
Vores drift og vedligeholdsteam er primært erfarne fok, som er glade for at dele deres viden. Vi er et dynamisk team, som også kan lide at ideudvikle, og optimere vores arbejde.

CTR er derudover en kreds af 35 højt specialiserede og erfarne mennesker, der synes, at vores arbejde er rigtigt spændende. Vi er afhængig af tæt samarbejde og løbende vidensdeling på tværs og af en stor følelse af medansvar for vores fælles opgave - at levere bæredygtig og effektiv fjernvarme. Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse - og har et godt arbejdsklima med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med KL og indebærer flextid, pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Vi bor på Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg - lige ved Metroen. Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicedirektør Jan Hindsbo på telefon 3818 5745. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.ctr.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via e-mail til Charlotte Kruse via "Ansøg" linket senest den 25. juli 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder