Jobbet "Maskinkonstruktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi tilbyder
Widex søger en dynamisk Maskinkonstruktør til konstruktion af automatiske maskiner. Som Maskinkonstruktør for automatik forbereder, udfører og færdiggør du spændende projekter med konstruktion af nye maskiner og forbedrer eksisterende maskiner i produktionen.  

Stillingen har stor fokus på projektledelse og maskinkonstruktion. Rollen leder samarbejdet med interne og eksterne partnere ved udvikling og ibrugtagning af nye maskiner og nye dele til eksisterende maskiner. Opgaverne ligger inden for maskinkonstruktionsprojekter samt teknologiprojekter og 2nd-line problemløsning i produktionen. 

Dine ansvarsområder
I samarbejde og sparring med kollegaer i Widex og specialister ved underleverandører udføres selvstændigt opgaver som kravspecifikation (URS, User Requirement Specification), undersøgelse af løsningsforslag (POC, Proof Of Concept), tilbudsanalyse og ordrer (FS, Functional Specification), maskinkonstruktion i Solidworks, godkendelse af maskiner (IQ-OQ-PQ, Process Qualification), godkendelse af dokumentation (DS, Design Specification), og ibrugtagning og overdragelse af maskiner til produktionen. 

Dig
Den ideelle kandidat har reel erfaring med konstruktion af automatiske maskiner. Du har allerede arbejdet i en projektorganisation, udfører selvstændigt arbejde med maskinkonstruktionsprojekterne, og har dokumenteret erfaring med at skabe samarbejde på tværs i organisationen. Du er udadvendt og vant til at holde styr på kontakter til mange eksterne partnere og leverandører til maskinkonstruktion. Du er målbevist, bevarer overblikket, og sætter en ære i at aflevere opgaverne til tiden og inden for budget. 

Din uddannelsesmæssige baggrund er maskintekniker eller maskiningeniør - og evt. som faglært inden for maskin-, elektro- eller automatikmekanik. Med en god forretningsforståelse kan du selvstændigt bidrage til udviklingen af teknologiniveauet i Widex. 

I denne stilling er der mulighed for indflydelse samt for personlig og faglig udvikling. Du vil indgå i et innovativt team med erfarne og dygtige kolleger og en høj grad af tværfagligt samarbejde. Det er en spændende mulighed for selv at være med til at udvikle og styre spændende projekter med konstruktion af automatiske maskiner.   

Du bliver en del af afdelingen Factory & Process Automation (FPA) hos Widex i Lynge. Du kan forvente ca. 10-20 rejsedage om året. 

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Per Einarsson, FPA Teamleader, på tlf. +45 3061 7768 eller på mail pere@widex.com