Gå til hovedindhold
Jobbet "Maskiningeniører til mekanisk konstruktion" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Weibel Scientific udvider og søger derfor 2 dygtige maskiningeniører til udvikling og design af mekaniske koncepter og konstruktioner til vores radarsystemer.

Jobbene ligger i Weibels Hovedkontor i Allerød.

Dit job
Du skal sammen med dine nærmeste kolleger definere løsningerne og herefter selvstændigt strukturere, designe og implementere dem. Vores avancerede radarer vejer alt fra et par kilo til flere ton. De store radarer måler præcist selv på store afstande og er designet til at fungere perfekt under vanskelige og ekstreme forhold såsom på et skib i åben sø eller midt i en ørken.

Du kommer til at:

  • Designe robuste mekaniske konstruktioner og emner med ekstreme krav til mekanisk og termisk stabilitet
  • Arbejde med projekter fra specifikation via koncept til det færdige produkt
  • Gennemføre Finite Element simuleringer som en del af udviklingsarbejdet (Ansys Workbench)
  • Gennemføre forsøg, simuleringer og målinger der efterviser at konstruktionen/emnet lever op til de fastsatte krav
  • Udvikle konstruktionerne og emnerne i 3D
  • Vælge kritiske komponenter til konstruktionen
  • Udarbejde produktionsgrundlag i form af 2D arbejdstegninger og samlevejledninger mm.
  • Kommunikere og dele viden med de produktionstekniske medarbejdere

Dine kvalifikationer
Vores foretrukne kandidat

  • Er uddannet maskiningeniør
  • Har minimum 2 års erfaring
  • Har erfaring med at modellere og validere komplekse problemer
  • Har overblik og sans for detaljer
  • Kan samarbejde med kolleger på tværs i virksomheden
  • Er vedholdende og gir ikke op når der skal findes unikke løsninger
  • Kan kommunikere med og vejlede vores produktionsmedarbejdere og evt. underleverandører
  • Har også lyst til at deltage aktivt med skruenøglen, når prototypen skal samles
  • Skriver og taler engelsk

Det er en fordel, hvis du også har kendskab til et eller flere af følgende områder: højpræcisionslejer, hydrauliske systemer, køling af elektronik, Ansys Workbench, Autodesk Inventor.

Vi tilbyder
I Weibels Forsknings- & Udviklingsafdeling får du mere end 30 kolleger, der er eksperter hver på deres felt, og som i høj grad præger virksomhedens teknologiske udvikling. Alle brænder for teknologi og for at udfordre fysikkens love
Derudover råder vores produktion over ”state of the art” bearbejdningscentre, som gør vejen fra ide til prototype og produktion ekstremt kort.

Yderligere information
Har du spørgsmål så kontakt vores udviklingschef Jens Jørgen Nielsen på 4816 9571

Ansøgning
Ansøgninger bedes sendt via "Ansøg" linket, mærket ”Maskiningeniør”. Vedlæg venligst CV og kopi af eksamensresultater. Da ansøgninger håndteres løbende, opfordres du til at søge så hurtigt som muligt. Fristen for ansøgning
er den 29. september 2017.

Weibel Scientific A/S (www.weibel.dk) udvikler og producerer verdens mest avancerede continuous wave (CW) radarsystemer med en dominerende markedsandel på over 80%, hvoraf 99% eksporteres. Produkterne spænder fra mindre Doppler-radarer til store tracking -radarer og afsættes blandt andet til statslige og millitære kunder.
Nøgleordene for virksomhedskulturen i Weibel Scientific er faglig professionalisme og engagement, uddelegering af ansvar, resultatfokus og korte beslutningsveje.
Weibel Scientific - der har hovedkvarter i Allerød - er et danskejet, veletableret firma i stabil vækst og med en egenkapital på over 100 mio. kroner. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 100 medarbejder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Allerød
keyboard_arrow_up
Startdato
07. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
29. september 2017
phone
Kontakt
Jens Jørgen Nielsen
Tlf.: 4816 9571
work
Jobtype
Fastansættelse