Jobbet "Maskiningeniør til maskinkonstruktion" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Konstruktionsafdelingen ”Engine control, Pipes and Galleries” i Design Small Bore søger til snarlig tiltrædelse en maskiningeniør, som har interesse for motorkonstruktion samt er solidt funderet inden for maskinkonstruktion.

Vi er førende på markedet og leverer tegninger samt knowhow til vore kunder over hele verdenen. Afdelingen er ansvarlig for alle rør systemer på motoren, til brændstof forsyning, smøreolie, kølevand mm samt gallerier/platforme.

Hvad skal jeg lave?
Dine arbejdsopgaver vil være inden for:

  • Konstruktion og optimering af eksisterende motorkomponenter
  • Teknisk korrespondance med licenstagere (motorbyggere)
  • Grundlæggende motoropslag og detaildesign for nye motortyper
  • Beregning og design af rørsystem

Hvem er jeg?
Vi forestiller os at du har:

  • Baggrund som maskiningeniør - ansøgninger fra nydimitterede er også velkomne
  • Erfaring med brug af 3-D tegneprogram
  • Kendskab til dieselmotorer eller en håndværksmæssig baggrund vil være en fordel
  • Lyst og evne til at omsætte teori til praktisk konstruktion, dels i samarbejde med afdelingens kollegaer dels selvstændigt
  • Kendskab til Microsoft Office på brugerniveau
  • Evne til at kommunikere i såvel skrift som tale – både på dansk og engelsk

Det er vigtigt for os, at vores nye kollega passer godt ind i afdelingen. Derfor skal du trives med et tæt samarbejde i et afslappet miljø, hvor grundighed og kvalitet vægtes højt.

Hvordan er mit nye team/forretningsområde?
Afdelingen består af 8 ingeniører og teknikere, der udarbejder produktionsstyklister og tegninger samt varetager teknisk korrespondance med motorbyggere. Afdelingen indgår desuden i udviklingsprojekter på tværs af organisationen. Rejseaktivitet til motorbyggere eller skibe i forbindelse med opfølgning på nye konstruktioner vil kunne forekomme. Som ny ingeniør i afdelingen vil du - efter behov - indledningsvist modtage en bred oplæring i afdelingens tekniske ansvarsområder.

Hvem er MAN Energy Solutions?
Med hovedkvarter i Tyskland beskæftiger MAN Energy Solutions sig med omkring 15.000 medarbejdere over hele verden. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for advanced engineering leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet ”Future in The Making”, fordi vi bl.a. gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en kulstofneutral økonomi.

Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde?
Vi kan dertil tilbyde dig udfordrende arbejdsopgaver, inspirerende arbejdsmiljø og en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde, både lokalt og på tværs af landegrænser. Hos os er der højt til loftet og masser af højtkvalificerede og dygtige kollegaer, som arbejder over 120 steder rundt omkring i verden. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension samt en række andre tilbud, der bl.a. omfatter:

  • Helbredssikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Firmarabatordninger
  • Stor fleksibilitet
  • Gratis parkering

Hvordan ansøger jeg?
Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig! Du søger ved at klikke på ”Ansøg” og ved at vedhæfte en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 7. december 2021. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Steen Brehmer på telefon: +45 33 85 13 16. 

Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.

MAN Energy Solutions opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.