Gå til hovedindhold

Er du solidt funderet indenfor maskinkonstruktion og nyder projektarbejde?

Så er du måske den nye kollega, som vi ønsker at byde velkommen ombord hos MAN Energy Solutions.  

Konstruktionsafdelingen ”Engine Structure and Moving Parts” i Design Small Bore søger til snarlig tiltrædelse en maskiningeniør, som har interesse for motorkonstruktion samt er solidt funderet inden for maskinkonstruktion. Erfaring med projektarbejde og/eller projektledelse og koordinering vil være en fordel.   

Vi er førende på markedet og leverer tegninger samt knowhow til vore kunder over hele verdenen. 
Afdelingen er ansvarlig for de svejste og støbte komponenter i motoren, bevægelige dele (krumtapaksel, plejlstang, krydshoved, stempelstang) og forbrændingskammer (cylinderforing, cylinder cover, stempel og udstødningsventil).
 
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være inden for:

  • Konstruktion og optimering af eksisterende motorkomponenter
  • Teknisk korrespondance med licenstagere (motorbyggere)
  • Grundlæggende motoropslag og detaildesign for nye motortyper
  • Motorens hovedstruktur af svejste og støbte komponenter (bundramme, stativ og cylinderramme)
  • Bevægelige dele (krumtapaksel, plejlstang, krydshoved og stempelstang)
  • Forbrændingskammeret (cylinderforing, dæksel, stempel og udstødningsventil)

Afdelingen består af 9 ingeniører og teknikere, der udarbejder produktionsstyklister og tegninger samt varetager teknisk korrespondance med motorbyggere. Afdelingen indgår desuden i udviklingsprojekter på tværs af organisationen. Rejseaktivitet til motorbyggere eller skibe i forbindelse med opfølgning på nye konstruktioner vil kunne forekomme. Som ny ingeniør i afdelingen vil du - efter behov - indledningsvist modtage en bred oplæring i afdelingens tekniske ansvarsområder.

 
Kvalifikationer:

  • Maskiningeniør - ansøgninger fra nydimitterede er også velkomne
  • Erfaring med brug af 3-D tegneprogram
  • Kendskab til dieselmotorer eller en håndværksmæssig baggrund vil være en fordel
  • Lyst og evne til at omsætte teori til praktisk konstruktion, dels i samarbejde med afdelingens kollegaer dels selvstændigt
  • Erfaring med projektarbejde og/eller projektledelse/koordinering vil være en fordel
  • Kendskab til Microsoft Office på brugerniveau
  • Evne til at kommunikere i såvel skrift som tale - både på dansk og engelsk

Det er vigtigt for os, at vores nye kollega passer godt ind i afdelingen. Derfor skal du trives med et tæt samarbejde i et afslappet miljø, hvor grundighed og kvalitet vægtes højt.
 
Vi tilbyder:

  • Et afvekslende og spændende job i en international virksomhed
  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en dynamisk afdeling med en stor kontaktflade til kunder og øvrige interessenter, internt såvel som eksternt
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et job, som du selv har mulighed for at præge
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning, helbredssikring og flextid  

Arbejdssted: Teglholmsgade 41, 2450 København SV

Er du interesseret?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Carsten K. Pedersen på telefon: +45 3385 2623. Yderligere oplysninger om MAN Energy Solutions findes via vores hjemmeside www.man-es.com.

Du bedes sende din ansøgning, CV, karakterblad samt relevante dokumenter elektronisk via linket ”Ansøg” senest 31.07.2018.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen ombord hos MAN Energy Solutions.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.