Jobbet "Maskiningeniør til konstruktion af emission systemer til verdens største skibsmotorer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at blive medansvarlig for konstruktioner, der består af store svejste trykbeholdere, med bl.a. luftkølere, turboladere, elektriske blæsere, rør og ventiler?  MAN Energy Solutions er markedsledende inden for udvikling af to-takt motorer til fremdrivning af større skibe. Udviklingen foregår i København og motorerne produceres på licens, primært i Fjernøsten.

Grundet øget aktivitet med emissionsbegrænsning søger vi en maskiningeniør med interesse for store emissionsbærende konstruktioner til to-takt skibsmotorer i vores designafdeling. Afdelingens mål er at være verdens førende designer af motorkomponenter inden for emissions-løsninger således at vi både er grønne og konkurrencedygtige.

Hvad skal jeg lave?
Konstruktionen er kompleks, og der skal bl.a. tages hensyn til styrke- og flowforhold, korrosion, montage, pris og produktions- og overhalingsvenlighed. Nogle komponenter dimensionerer og designer vi selv, andet baseres på input fra de mange afdelinger vi samarbejder med. Du kommer derfor til at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer, ligesom du kommer til at arbejde selvstændigt og fordybe dig, når det kræves.

Da alle designere har kontakt med vores kunder – motor byggere såvel som andre afdelinger internt – vil kundebesvarelser, internt som eksternt, være en del af arbejdet, hvor kommunikationen foregår på engelsk.

Mindre rejseaktivitet vil forekomme.

Hvem er jeg?
Vi forestiller os at du:

  • Har interesse og flair for svejste og bearbejdede stålkonstruktioner.
  • Er maskiningeniør (konstruktion) gerne med erfaring fra erhvervslivet og med kendskab til følgende fagområder: dieselmotorer, kraftværker, og/eller andre kedel/turbine anlæg
  • Har erfaring i brug af CAD programmer (Vi bruger Siemens NX)
  • Eventuelt har erfaring med rustfrit stål
  • Eventuelt har en håndværksmæssig baggrund inden for maskinbranchen

Hvordan er mit nye team/forretningsområde?
Afdelingen består af 13 personer fordelt på ingeniører, tekniske designere og produktionsteknologer. Vi har endvidere et tæt samarbejde med vores indiske designkontor, hvor en del af detailkonstruktionen foregår. Arbejdet vil fortrinsvis foregå i et teamorienteret miljø, hvor vi løser opgaverne i fællesskab.

Hvem er MAN Energy Solutions?
Med hovedkvarter i Tyskland beskæftiger MAN Energy Solutions sig med omkring 15.000 medarbejdere over hele verden. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for advanced engineering leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet ”Future in The Making”, fordi vi bl.a. gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en kulstofneutral økonomi.

Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde?
Vi kan dertil tilbyde dig udfordrende arbejdsopgaver, inspirerende arbejdsmiljø og en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde, både lokalt og på tværs af landegrænser. Hos os er der højt til loftet og masser af højtkvalificerede og dygtige kollegaer, som arbejder over 120 steder rundt omkring i verden. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension samt en række andre tilbud, der bl.a. omfatter:

  • Helbredssikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Firmarabatordninger
  • Stor fleksibilitet
  • Gratis parkering

Hvordan ansøger jeg?
Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at høre fra dig! Du søger ved at klikke på ”Ansøg” og ved at vedhæfte en motiveret ansøgning, CV og relevante bilag. Ansøgningsfristen er fredag den 25. juni 2021. Vi afholder løbende samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jette Krøll på telefon: +45 33 85 17 81 eller på e-mail: jette.kroell@man-es.com. Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.

MAN Energy Solutions opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder