Jobbet "Maskiningeniør til kapacitetscenter hjulkøretøjer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle, anskaffe og vedligeholde Forsvarets Hjulkøretøjer? 
Med fokus indenfor lastvogns- og påhængsvognssegmentet spænder opgaverne fra at være projektleder for anskaffelser, systemintegration af undersystemer, udarbejdelse af kapacitetsudviklingsplaner, udvikling af vedligeholdelseskoncepter og leverandørkontakt og meget mere. Vi er allerede nu et stærkt hold, men mangler dig, da hænderne i sektionen ikke rækker til at løse opgaverne.

Om os
Kapacitetscenter Hjulkøretøjer er en sektion under Kapacitetsansvarlig Land, som er et af Forsvaretsministeriets Materiel-og Indkøbsstyrelses tre kapacitetsansvarsområder (Land, Maritim og Luft). 
Vi er ansvarlige for anskaffelse, drift (forsyning og vedligeholdelse) samt bortskaffelse af køretøjer til støtte for hele Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Kapacitetscenter Hjulkøretøjer beskæftiger 13 militære og civile medarbejdere. Sektionen består af en chef, en næstkommanderende og 11 sagsbehandlere med hver sit speciale. 

Vi beskæftiger os med kapacitetsudvikling og drift af hjulkøretøjer til støtte for hele Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Vi yder støtte gennem udvikling af specifikke kapaciteter, og på visse områder udvikler vi værnsfælles løsninger. Vi har ansvaret fra "vugge til grav" for alle materielgenstande inden for hjulkøretøjsområdet. Det sker naturligvis i tæt koordination med kunderne (Hærstaben, Marinestaben, Flyverstaben, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og øvrige styrelser m.fl.) og under hensynstagen til en optimal anvendelse af de rådige ressourcer.

Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for den enkelte. 
Du har stor indflydelse på din egen arbejdstids- og ferieplanlægning. 
FMI tilbyder endvidere en række muligheder for at dyrke idræt, dog uden for arbejdstiden.

Om stillingen
Du vil blive en del af et dynamisk team i et spændende og uformelt arbejdsmiljø, hvor nogle af opgaverne bl.a. omfatter:

  • Teknisk ansvarlig for udvalgte lastvogne eller påhængsvogne.
  • Etablering og administrering af rammeaftaler.
  • Udarbejdelse af tekniske og økonomiske analyser, samt skriftlige anbefalinger.
  • Udarbejdelse af tekniske specifikationer og logistiske vurderinger samt vedligeholdelseskoncepter.
  • Forhandling med interne og eksterne myndigheder/leverandører i forbindelse med anskaffelser o.l.
  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af test af systemer i relation til sagsområdet.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af teknisk dokumentation.
  • Deltagelse i leverandørmøder samt bidrage til markedsundersøgelser.

Stillingen stiller krav til din fleksibilitet, da arbejdsbelastningen ofte varierer, og vi oplever en meget travl hverdag. 
Du vil selvfølgelig modtage de nødvendige kurser, samt gennemgå et internt kompetenceforløb for at kunne bestride stillingen. Afhængig af dine forudsætninger, vil du få et systemansvar inden for de kategorier, der er inden for lastvognsområdet.

Der må forventes rejseaktivitet i forbindelse med mødeaktivitet med Forsvarets myndigheder, seminarer samt leverandørmøder i ind- og udland.

Ligeledes vil du få berøring med opfølgninger, herunder bidrag til Forsvarsministeriets Materiel-og Indkøbsstyrelsens materielkapacitetsplanlægning, udarbejdelse af diverse notater m.m.

Om dig
Du er uddannet maskiningeniør med konstruktionserfaring eller lignende, og du har minimum 3-5 års relevant erhvervserfaring. Du er interesseret i at arbejde med militær teknik, og måske har du allerede kendskab til Forsvarets organisation, SAP og PRINCE 2.

Erfaring med projektledelse er en fordel.

Du er en stærk kommunikator både i skrift og tale på dansk og engelsk. 

Du vil få en rolle som Forsvarets repræsentant ved leverandørmøder, så det er et krav, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig.

Du arbejder struktureret og er god til at prioritere mellem de daglige opgaver. Dine planlægningsevner hænger sammen med din helhedsorientering, og du er god til at nedbryde opgaver i mindre dele og tænke i nye udviklingsretninger i din opgaveløsning. Du skaber gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt, du trives både som proaktiv og fleksibel teamplayer og du er en person, der selvstændigt kan følge sine opgaver til dørs.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, basistrin 4-8 afhængig af din anciennitet. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer i forbindelse med ansættelsen. Dertil kommer den arbejdsgiverfinansierede pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Karen Anna Sønderkær på telefon 7257 1523.

Hvis du vil vide mere omkring løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR- konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Ansøgningsfristen er den 21. februar 2019. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som uddannelsesbevis mv.

Stillingen er til besættelse snarest. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder