Vil du være med til gøre en forskel i fremtidens fjernvarmeproduktion, så har du muligheden nu.

Vi har i Verdo Energy Systems A/S store ambitioner og søger derfor en ingeniør, som har kendskab til biomassefyrede kedler og varmepumper. Vi laver også rørinstallationer og kedelanlæg til industrien som en del af vores forretningsområde.

Stillingen er placeret i vores projektafdeling med base i Herning eller Randers.

Opgaverne
Du bliver en del af et projekterende team, hvor du supplerer teamet med netop din viden indenfor områderne varmepumper, kedelanlæg og rørinstallationer.

Vi ser gerne du allerede nu kan bidrage med nogle af nedenstående opgaver og på sigt forventer vi at du kan det hele.:

  • Design og udlægning af fjernvarmeinstallationer
  • Bestykning af procesanlæg
  • Brug af Autodesk Inventor og Plant 3D
  • Bistå ved idriftsætning af anlæg
  • Bidrage med udarbejdelse af dokumentation

I forbindelse med tilbudsarbejde vil du samarbejde med vores salgs- og serviceafdeling.

Din faglige profil
Du er maskiningeniør, og har kendskab til større fjernvarmeinstallationer og/eller industrianlæg herunder deres opbygning, drift og styring.

Du brænder for at blive dygtig indenfor dine ansvarsområder, og du opbygger viden, fordi du ikke kan lade være.

At vores produkter lever op til vores vision om at være et grønt skidt foran - sammen, betyder noget for dig.

Du evner at fordybe dig, og skaber værdi fordi du leverer produkter, som kan bruges af kunden og dine kolleger.

Du er systematisk og rolig i din tilgang til opgaverne, men du har et stærkt drive, der gør at du kommer i mål. Du er måske ikke udadvendt, men du er social og derfor indgår du godt i teamarbejdet, hvor alle bidrager med ekspertviden.

Vi kan tilbyde
Et spændende og udviklende job med en høj grad af selvstændighed og ansvar, med faglige udfordringer i et teknisk velfunderet og udviklende miljø. Vi er en virksomhed med planer om vækst og fokus på medarbejdernes trivsel.

Der er mulighed for hjemmearbejde i det omfang som opgaverne tillader det, men vi ser dig også gerne på kontoret for at sikre fællesskabet. 

Vi kan ud over en fornuftig lønpakke tilbyde dig en virksomhed med medarbejdergoder som sundhedsforsikring, indkøbsordning og fælles sociale aktiviteter på tværs af koncernen. 

Sådan søger du
Du klikker på ansøg-knappen og vedhæfter ansøgning, CV og relevante bilag som f.eks. eksamensdokumentation.

Har du spørgsmål til jobbet, så tøv endelig ikke med at tage fat i Projektdirektør Søren Brun Jensen på mobil 2246 6347.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder