Gå til hovedindhold

Tillid, frihed, spændende opgaver og de bedste kollegaer?

Er du lige så vild med maskinteknik, som vi er i Krüger? Og leder du efter et job, hvor du får mulighed for at udfolde hele paletten af dine evner, så har du chancen lige her. I Krüger bliver du en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet. Med brug af de nyeste teknologier arbejder vi med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør.

Vi er særdeles ambitiøse på klimaets vegne og arbejder målrettet på at skabe bæredygtige løsninger, der bevarer vand og naturlige ressourcer til gavn for både nutidens og fremtidens generationer. Du får derfor mulighed for at arbejde på de absolut største og mest spændende projekter i hele Danmark. Du sætter pris på at blive mødt med tillid og have stor frihed til at sætte dit personlige præg på løsningerne - i en virksomhed, som ganske enkelt er en fantastisk arbejdsplads, hvor videndeling, trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen.

Vi er 60 dedikerede og vidende kollegaer i vandafdelingen, fordelt på kontorerne i Aarhus og Søborg samt værkstedet i Glostrup. Vi arbejder alle sammen tæt sammen på tværs af Danmark, og i maskinteamet får du 14 nye kollegaer. Dit nye kontor ligger i Søborg.

Alle slags spændende projekter fra første idé til aflevering og opfølgning

  • Skitse- og detailprojektering herunder CAD-design
  • Udarbejdelse af tilbud og udbudsmaterialer
  • Tilsyn, indkøring og aflevering
  • Specifikation og indkøb af udstyr og komponenter
  • Dialog og forhandling med kunder og entreprenører/leverandører
  • Fejlfinding og trouble shooting
  • Projektledelse - hvis du har evnerne og lysten til det

Da Krüger er en del af den globale miljøkoncern Veolia, kan du også komme i dialog med vores udenlandske kollegaer - og eventuelt deltage i internationale projekter. Det giver dig mulighed for at forfølge en international karriere, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til det.

+ 3 år med maskinteknik, gerne vandbehandling og lyst til et udadvendt job med stor frihed
Du er maskiningeniør og har minimum 3 års erfaring med maskintekniske løsninger. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med vandforsyningsanlæg, men er det ikke tilfældet, er du klar til en stejl læringskurve. Du trives i en rolle, hvor du er i tæt dialog med kunderne, og med din diplomatiske sans kan du skabe og udvikle gode relationer. Du kan samtidig forklare en teknisk udfordring og dine løsningsforslag på en måde, så også ikke-ingeniører forstår det, både skriftligt og mundtligt. Du kan også finde balancen mellem den rette kvalitet og detaljegraden i dit arbejde. Derudover er du selvfølgelig vant til at tage ansvar for dine opgaver, arbejde selvstændigt og levere som aftalt - også hvis det en gang imellem kræver lidt ekstra.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke
  • Fokus på din trivsel
  • Rare og hjælpsomme kollegaer
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

Vi vurderer løbende ansøgninger, så upload din ansøgning og CV i dag. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Ebbe Laursen på 2616 2093 eller teamleder Dennis Jørgensen på 2632 7311. Vi ser frem til din ansøgning!

Læs mere om os på www.kruger.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.