Som maskiningeniør vil du som udgangspunkt både internt og eksternt være Krügers gennemgående fagperson fra procesdesignet ligger klart, over projektering og udførelse, til det givne procesanlæg er i velfungerende drift. Det nye regeringsgrundlag efterspørger vores kompetencer til bl.a. at sikre det rene drikkevand, så der er på mange planer rigtig gode perspektiver i at arbejde hos Krüger.

Dine primære opgaver

  • Skitse- og detailprojektering med aktiv brug af 3D værktøjerne, Revit, Plant 3D og Inventor m.fl.

  • Udarbejdelse af tilbud og prisoverslag 

  • Udarbejdelse af udbudsmaterialer, tilbudsevaluering og kontrahering

  • Tilsyn, indkøring og aflevering inkl. tilhørende dokumentation, herunder CE-mærkning

  • Specifikation og indkøb af udstyr og komponenter

  • Dialog og forhandling med kunder og entreprenører/leverandører 

  • Fejlfinding og troubleshooting - nogle gange med skruenøglen i hånden

  • Entreprisestyring med ansvar for projektopfølgning, teknisk og økonomisk

“Hos os er der god plads til fleksibilitet og den enkeltes styrker. Vi finder derfor sammen ud af, hvordan kabalen skal gå op i forhold til den præcise sammensætning af dit kommende job” siger Teamleder i Vand, Dennis Jørgensen

Din baggrund
Du er maskiningeniør, maskinmester el. lign., og har minimum 3 års erfaring med maskintekniske løsninger, gerne på procesanlæg, og du er en rutineret bruger af 3D BIM-/CAD-værktøjer. Du er velformuleret på dansk i både skrift og tale, og så har du kørekort. Kender du ikke allerede til vandbehandling og vandforsyning, får du masser af erfarne og meget dygtige kollegaer, der vil elske at øse ud af deres store viden til dig.

Du trives i en udadvendt rolle, hvor du med en stor grad af frihed er i tæt dialog med kunderne, og med din diplomatiske sans kan du skabe og udvikle gode relationer, ligesom du har kommerciel indsigt. Du kan samtidig både skriftligt og mundtligt forklare en teknisk udfordring og dine løsningsforslag på en måde, så også ikke-ingeniører forstår det. Du kan også finde balancen mellem den rette kvalitet og detaljegrad i dit arbejde, så du bevarer overblikket og er proaktiv i din planlægning. Derudover er du selvfølgelig vant til at tage ansvar for dine opgaver, arbejde selvstændigt, men stadig være en god holdspiller, der leverer som aftalt.

Hvorfor er det godt at arbejde i Krüger?
Vi kan tilbyde dig et job i Danmarks stærkeste vandteam, der blandt vores kunder er kendt for et meget højt fagligt niveau. De fleste firmaer siger, at de fokuserer på trivsel - vi har en medarbejderundersøgelse, der bakker vores ord op. Dette fremhæver dine kommende kollegaer ved Krüger: 

  • Fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv

  • Indflydelse og selvstændighed

  • Relation til kollegaer og det sociale sammenhold, omgangstone og virksomhedskultur

Det er en selvfølge hos os at møde hinanden med tillid og stor frihed til at sætte sit personlige præg på løsningerne i en virksomhed, som vi synes, er en fantastisk arbejdsplads, og hvor trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen. 

Du får gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling i et miljø hvor videndeling, inddragelse og samarbejde er nøgleordene for vores succes. Du får rigtig meget selvstændighed og ansvar i en stilling i et dynamisk, velfungerende og uformelt miljø i en international virksomhed.

Og naturligvis tilbyder vi fleksible og attraktive lønpakker, efteruddannelse, pensionsordning, medarbejderaktier, behandlingsforsikring, hjemmearbejde og andre medarbejdergoder som fx. fitnessrum, Ni'mat massage og et medarbejderrum med bar, bordfodbold, dart og meget mere.  

Bliv en del af Danmarks måske bedste vandafdeling
Du vil indgå i vandafdelingen, hvor du får knap 45 meget dedikerede og kompetente kolleger. Her bliver du en del af vores meget stærke maskinteam på 10 medarbejdere med base på Gladsaxevej i Søborg med kontakt til kollegaer i resten af huset og selvfølgelig på de øvrige kontorer i Danmark. Du vil kunne regne med sparring, støtte og videndeling fra dine kollegaer, hver gang du har brug for det.

Vi har stor fokus på din trivsel og vil gerne gøre vores til, at du er glad for at komme på arbejde. Og vi gør det godt. Vi er sammen om mange arrangementer: grill, fiskeweekender, klatreevents og surferture arrangeret af vores personaleforening. Vi holder fredagsbar, fester, medarbejder-revy og andre sjove og uhøjtidelige events.

Et arbejde der bidrager til Verdensmål og det sunde drikkevand
Bæredygtighed er fundamentet i vores forretning og vi er certificeret i Verdensmålene. Vi har i vores forretning et klart fokus på drikkevandssikkerhed og videregående vandbehandling. Det bidrager direkte til Verdensmål nr. 6, der handler om at sikre, at alle har adgang til rent vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Det arbejde, du udfører hver dag, bidrager således til et højere formål. Hos os er det ikke noget nyt, vi har gjort det i årevis.

”Man bliver stolt af at tænke på, at vi sikrer rent drikkevand rundtom i de danske hjem – og så er forsyningsbranchen generelt under udvikling, så jeg kan love dig, at det ikke bliver kedeligt,” fortsætter Afdelingschef, Ebbe Laursen 

I Krüger bliver du en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet. Med brug af de nyeste teknologier arbejder vi med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør. Du får derfor mulighed for at arbejde på både store og mindre, men absolut de mest spændende projekter i Danmark.

Da vi er en del af den globale miljøkoncern Veolia, kommer du også til at have dialog med vores udenlandske kolleger og evt. få mulighed for at deltage i internationale projekter. Det giver dig også masser af muligheder for at forfølge en international karriere, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til det.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at komme med på Krügerholdet? Så send din ansøgning senest den 5. februar 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Ebbe Laursen på 2616 2093 eller Maskin teamleder, Dennis Jørgensen på 2632 7311. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi ser frem til at høre fra dig!