Jobbet "Maskiningeniør til Danmarks mest spændende drikkevandsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
  • er du lige som os vild med maskinteknik, der skaber rent drikkevand? 
  • leder du efter et job, hvor du får mulighed for at udfolde hele paletten af dine evner? Og kan du prompte se en god forretningsmulighed?
  • vil du have tillid, frihed, super opgaver og de bedste kolleger?

>>> Så har du muligheden lige her hos os og sammen med os <<<  

Du vil som maskiningeniør som udgangspunkt både internt og eksternt være Krügers gennemgående fagperson fra procesdesignet ligger klart, over projektering og til udførelse til det givne procesanlæg er i velfungerende drift.

Dine primære opgaver vil være:

  • Skitse- og detailprojektering med aktiv brug af 3D værktøjerne, Revit, Plant 3D og Inventor m.fl.
  • Udarbejdelse af tilbud og prisoverslag
  • Udarbejdelse af udbudsmaterialer, tilbudsevaluering og kontrahering
  • Tilsyn, indkøring og aflevering inkl. tilhørende dokumentation, herunder CE-mærkning
  • Specifikation og indkøb af udstyr og komponenter
  • Dialog og forhandling med kunder og entreprenører/leverandører
  • Fejlfinding og trouble shooting - nogle gange med skruenøglen i hånden
  • Entreprisestyring med ansvar for projektopfølgning, teknisk og økonomisk

Men er der nogle opgaver, du særligt er god til, går op i og dyrker? Lad os snakke om det og lægge kabalen sammen.

”Man bliver stolt af at tænke på, at vi sikrer rent drikkevand rundtom i de danske hjem – og så er forsyningsbranchen generelt under udvikling, så jeg kan love dig, at det ikke bliver kedeligt,” siger Afdelingschef, Ebbe Laursen

Din baggrund:
Du er maskiningeniør, maskinmester el. lign., og har minimum 3 års erfaring med maskintekniske løsninger, gerne på procesanlæg, og du er en rutineret bruger af 3D BIM-/CAD-værktøjer. Du er velformuleret på dansk i både skrift og tale og har kørekort. Kender du ikke allerede til vandbehandling og vandforsyning, får du masser af erfarne kollegaer, der vil elske at øse ud af deres store viden til dig. 

Du trives i en udadvendt rolle, hvor du med en stor grad frihed er i tæt dialog med kunderne, og med din diplomatiske sans kan du skabe og udvikle gode relationer. Du har kommerciel indsigt og sans for en god forretning til gavn for os og kunden. Du kan samtidig  både skriftligt og mundtligt forklare en teknisk udfordring og dine løsningsforslag på en måde, så også ikke-ingeniører forstår det. Du kan også finde balancen mellem den rette kvalitet og detaljegrad i dit arbejde, så du bevarer overblikket og er proaktiv i din planlægning. Derudover er du selvfølgelig vant til at tage ansvar for dine opgaver, arbejde selvstændigt, men stadig være en god holdspiller, der leverer som aftalt. 

Hvad tilbyder vi?:
Vi har for nylig spurgt vores medarbejdere om, hvad de er særligt glade for ved at arbejde i Krüger, og vi kunne med stor glæde og stolthed konstatere, at de udover fagligeden sætter stor pris på

  • fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • indflydelse og selvstændighed
  • relation til kollegaer og det sociale sammenhold, omgangstone samt virksomhedskultur

Vi møder også hinanden med tillid og stor frihed til at sætte sit personlige præg på løsningerne i en virksomhed, som vi synes, er en fantastisk arbejdsplads og hvor trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen. 

Derudover har vi meget stor fokus på bæredygtighed, som er er fundamentet i vores forretning. Det handler om drikkevandssikkerhed og videregående vandbehandling. Det bidrager direkte til Verdensmål nr. 6, der handler om at sikre, at alle har adgang til rent vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Dit hverdagsarbejde bidrager derved til et højere formål. Hos os er det ikke noget nyt, vi har gjort det i årevis. 

Da vi er en del af den globale miljøkoncern Veolia, kommer du også til at have dialog med vores udenlandske kolleger og evt. få mulighed for at deltage i internationale projekter. Det giver dig også masser af muligheder for at forfølge en international karriere, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til det. 

Du vil indgå i vandafdelingen, hvor du får 45 meget dedikerede og kompetente kolleger. Her bliver du en del af vores meget stærke maskinteam på 10 medarbejdere med base på Gladsaxevej i Søborg, men med kontakt til kollegaer i resten af huset og selvfølgelig på de øvrige kontorer i Danmark. Du vil kunne regne med sparring, støtte og videndeling fra dine kollegaer, hver gang du har brug for det.

Vi har stor fokus på din trivsel og vil gerne gøre vores til, at du er glad for at komme på arbejde. Og vi gør det godt. Vi er sammen om mange arrangementer: grill, fiskeweekender, klatreevents og surferture arrangeret af vores personaleforening. Vi holder fredagsbar, fester, medarbejder-revy og andre sjove og uhøjtidelige events.

Du får gode muligheder for personlig og karrieremæssig udvikling i et miljø hvor videndeling, inddragelse og samarbejde er nøgleordene for vores succes. Du får rigtig meget selvstændighed og ansvar i en stilling i et dynamisk  velfungerende og uformelt miljø i en international virksomhed.

Og naturligvis tilbyder vi fleksible og attraktive lønpakker, efteruddannelse, pensionsordning og behandlingsforsikring og andre medarbejdergoder.

Kontakt  og ansøgning
Har du lyst til at komme med på Krügerholdet? Ansøg online senest den 21. august 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Ebbe Laursen på 2616 2093 eller M-teamleder, Dennis Jørgensen på 2632 7311. 

Vi ser frem til din ansøgning!