Jobbet "Maskiningeniør til Danmarks mest spændende drikkevandsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du have tillid, frihed, super opgaver og de bedste kolleger?
Er du lige så vild med maskinteknik som os, og leder du efter et job, hvor du får mulighed for at udfolde hele paletten af dine evner, så har du chancen lige her. I Krüger bliver du en del af Danmarks førende virksomhed på vandområdet. Med brug af de nyeste teknologier arbejder vi med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør. Du får derfor mulighed for at arbejde på de absolut største og mest spændende projekter i Danmark. Du vil blive mødt med tillid og stor frihed til at sætte dit personlige præg på løsningerne - i en virksomhed, som ganske enkelt er en fantastisk arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde er en helt naturlig del af hverdagen. 

Alle typer af spændende opgaver fra første ide til aflevering og opfølgning
Du indgår i vandafdelingen, hvor du får ca. 60 meget dedikerede og kompetente kolleger. Her bliver du en del af vores meget stærke maskinteam på 12 med base på Gladsaxevej i Søborg. Dine primære opgaver vil være:

  • Skitse- og detailprojektering 
  • Udarbejdelse af tilbud og udbudsmaterialer
  • Tilsyn, indkøring og aflevering
  • Specifikation og indkøb af udstyr og komponenter
  • Dialog og forhandling med kunder og entreprenører/leverandører 
  • Fejlfinding og trouble shooting
  • Projektledelse - hvis du har evnerne og lysten til det

Da vi er en del af Veolia, kommer du også til at have dialog med vores udenlandske kolleger og få mulighed for at deltage i internationale projekter. Det giver dig også masser af muligheder for at forfølge en international karriere, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til det. 

+ 3 års erfaring med maskinteknik og lyst til udadvendt job med stor frihed
Du er maskiningeniør, og du har minimum 3 års erfaring med maskintekniske løsninger. Kender du ikke allerede til vandbehandling og -forsyning, er du klar til en stejl læringskurve. Du trives i en rolle, hvor du er i tæt dialog med kunderne, og med din diplomatiske sans kan du skabe og udvikle gode relationer. Du kan samtidig forklare en teknisk udfordring og dine løsningsforslag på en måde, så også ikke-ingeniører forstår det, både skriftligt og mundtligt på dansk. Du kan også finde balancen mellem den rette kvalitet og detaljegraden i dit arbejde. Derudover er du selvfølgelig vant til at tage ansvar for dine opgaver, arbejde selvstændigt og levere som aftalt - også hvis det en gang imellem kræver lidt ekstra. 

Kontakt og ansøgning
Send din ansøgning senest den 29. januar 2018 via ansøgningslinket og mærk den ”Maskiningeniør” i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Ebbe Laursen på 2616 2093. Vi glæder os meget til at læse din ansøgning! 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder