Jobbet "Maskiningeniør til Biosolids" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vores organisation er i rivende udvikling, blandt andet vores nye Biosolids Group, og vi søger derfor nye kollegaer.

Biosolids Group står for den fortsatte udvikling af vores slamteknologier med særligt fokus på det maskintekniske og termodynamiske område. Vi designer og installerer teknologier globalt til behandling af slam fra større spildevandsanlæg i tæt samarbejde med danske og internationale kollegaer. Motiverer det dig at have kundekontakt og bruge dine kompetencer som maskiningeniør så læs videre her.

Du bliver del af en international afdeling på 20 medarbejdere med fem nationaliteter. Dit nye kontor ligger i Søborg, og Krüger er ganske enkelt en fantastisk arbejdsplads, hvor trivsel, professionalisme og arbejdsglæde går op i en højere enhed. Vi arbejder sammen både som et team, men også på tværs af afdelingerne, hvilket fremmer videndelingen.

Alle typer af spændende opgaver i hele projektets forløb
Dit hovedfokus vil være at hjælpe vores kunder med at udvikle deres slambehandling, så den er i overensstemmelse med deres krav til sikkerhed, bæredygtighed og økonomi. Som maskiningeniør i et projektteam løser du forskellige ingeniørmæssige opgaver, hvor du er med fra start til slut. Du kan være med til at udarbejde tilbud, forberede projektspecifikationer i udførelsesfasen og løse eventuelle opgaver i samarbejde med vores folk på anlæggene i indkøringsfasen. Du kan også koordinere hele projektet, når det gælder mindre produkter.

Dine arbejdsopgaver kan også være specifikation og indkøb af udstyr eller komponenter, såvel som tilsyn eller deltagelse i commissioning af de produkter vi sælger. Du kan lide dialogen og forhandlingssituationen både med kunden, leverandørerne eller med underleverandørerne. Som en naturlig del af hverdagen kommer du ind i et miljø, hvor vi sparrer og deler viden med hinanden. Du har også mulighed for at afprøve rollen som projektleder, hvor du samtidig arbejder som fagingeniør med opgaver som planlægning, budgetkontrol og projektering.

+ 3 års erfaring med maskinteknik og lyst til udadvendt job

  • Du er maskiningeniør med få års erfaring fra vandbehandling
  • Udadvendt personlighed og en kundeorienteret tilgang med et godt netværk
  • I stand til at se muligheder og motiveres af at udvikle nye løsninger i et multikulturelt miljø
  • Du kommunikerer på højt niveau på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt – et ekstra sprog (måske fransk) vil være en fordel

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke
  • Fokus på din trivsel
  • Rare og hjælpsomme kollegaer
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder