Jobbet "Maskiningeniør/-mester til D&V opgaver og nedbringelse af emissioner fra gasinfrastruktur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Få en særlig mulighed for at være med til at påvirke det fremtidige energisystem og bliv en nøglespiller i at udvikle gas som katalysator for den grønne omstilling. Lyder det interessant for dig, er du måske vores nye maskiningeniør/-mester i afdelingen Teknik og Innovation, som tæller 23 dygtige kollegaer - primært ingeniører og specialister - med ansvaret for at udvikle og drifte gastransmissionssystemet i Danmark samt sikre at vi allerede i 2030 har CO2-neutral gastransport.

Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup nær København eller Egtved nær Vejle med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Anlægsdrift med fokus på sikkerhed og nedbringele af emissioner

Dit hovedansvar bliver, sammen med dine fremtidige kollegaer, at sikre den bedst mulige drift af vores gasinfrastuktur iht. vores asset management system samtidig med, at du er medvirkende til at sikre, at vi planmæssig og hurtigst muligt for nedbragt vores emissioner fra anlæggene.

Konkret samler opgaverne sig om vores måler- og reguleringsstationer og vores biogas tilbageførselsanlæg (kompressorer), hvor du vil yde maskinfaglig ingeniørsupport til vores teknikere og forestå implementering af design ændringer og modifikationer af anlæggene. Opgaverne spænder således over design, udarbejdelse af specifikationer, teknisk dokumentation, kvalitetssikring, leverandøropfølgning, udbudsmateriale, tilbudsindhentning, deltagelse i FAT og SAT. Du vil i perioder også skulle have en rolle på vores bygge- og anlægspladser, så det er vigtigt at du trives både på kontoret og på site.

Du vil i noget omfang også indgå i projekter som specialist eller i en koordinerende rolle sammen med projektledelsen. Her medvirker du til at sikre projektets faglige niveau, at erfaringer fra driften tænkes ind i nye projekter (early asset management) og til at beslutninger træffes ud fra et kvalificeret videns- og datagrundlag. Eksempler på aktuelle pågående projekter og opgaver i afdelingen omfatter etablering af Baltic Pipe, Grøn Gas Lolland Falster, pilot- og udviklingsprojekter i forbindelse med grøn omstilling, ledningsomlægning på Vestfyn, emissionsreducerende initiativer - alle med det til fælles, at de er med til sikre en grøn omstilling af energisystemet og efterfølgende vil blive driftet sammen med den eksisterende gasinfrastruktur.

Profil

Du har en relevant teknisk uddannelse som maskiningeniør eller maskinmester med 5-10 års relevant erhvervserfaring gerne indenfor områderne roterende udstyr, procesanlæg, gastekniske anlæg eller design og drift af ledningsanlæg. Det er vigtigt, at du er bekendt med og forstår nødvendigheden af, at den anlægstekniske dokumentation er i orden, og at du har en videbegærlighed og interesse i at beskæftige dig med de områder, hvor du endnu ikke er helt komfortabel.

Dine kollegaer sørger for din nødvendige opkvalificering, og under alle omstændigheder vil du blive tilknyttet en kollega, som sammen med resten afdelingen sørger for, at du finder dig godt til rette i vores virksomhed.

Som person er du samarbejdende, ansvarsfuld og kvalitetsbevidst – en problemknuser som formår at finde fælles løsninger og kan rette din kommunikation til både teknikere, specialister, leverandører og myndigheder. Du er i stand til at arbejde selvstændigt og trives godt med selv at definere og løse svære opgaver og problemstillinger. Vi har høj trivsel, gode kollegaer, spændende arbejdsopgaver og et godt arbejdsmiljø – det værner vi om, og forventer du engageret ønsker at bidrage ind i.

Da sikkerhedsdokumentation skal foreligge på dansk, er danskkompetencer et krav, ligesom internationalt samarbejde fordrer, at du taler og skriver engelsk. Endeligt er det et krav, at du har et almindeligt kørekort.

En arbejdsplads med en grøn vision

Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 8. november 2021. Vi forventer at holde samtaler i perioden 10.-18. november 2021. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte senioringeniør Jesper Kjerrumgaard Johansen på 25 19 45 78 eller afdelingsleder Martin Mygind Andersen på telefon 30 92 31 14 – begge vil deltage i jobinterviews. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.

Energinet Teknik og Anlæg arbejder med drift, vedligehold og anlægsarbejde i gassystemet. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.