Vi søger maskiningeniør med erfaring fra pharma/biotech branchen indenfor Robot og Proces anlæg

i2r arbejder for de største danske fødevare- og medicinalvirksomheder. Fælles for vore samarbejdspartnere er optimal udnyttelse af de nyeste teknologier, der mest effektivt støtter deres respektive forretningsområder.

Vi søger kompetente og erfarne medarbejdere, der sammen med vore kollegaer kan løse opgaver indenfor:

Robot løsninger:

  • Idegenerering (du skal have et ”Ole opfinder” gen) og beskrivelse af robot sekvens
  • Design og udarbejdelse af tegning af robot celler
  • Design af fixtur og gribere

og/eller

Specificering, design og ombygning af udstyr indenfor den farmaceutisk industri
Herunder erfaring med en eller flere enhedsoperationer:

  • Filtrering,
  • Fermenteringsteknik,
  • Spraytørringsteknik / pulverprocesser,
  • Sterilteknik,
  • Hygiejnisk design
  • CIP/SIP
  • Forsyningsanlæg (Nitrogen, trykluft, damp, PW, WFI m. fl.)

Du skal deltage i implementering af ombygninger/nybygninger i produktions anlæg hos i2r`s kunder primært på Sjælland eller på vort fleksible kontor i Søborg, og du bliver en del af et kundeorienteret og professionelt team med meget kompetente kollegaer og med udfordrende opgaver.

Dine opgaver vil være meget alsidige og afvekslende og vil spænde fra specifikation og dokumentation til implementering, test og kvalificering af procesanlæg primært til pharma- og biotech virksomheder.

Vi forventer, at du har generel praktisk erfaring med implementering af produktionsløsninger til pharma- og biotech industrien, samt kvalificering af anlæg, som er underlagt cGMP GAMP 5 krav.

Du forstår kundernes og projekternes overordnede mål, og kan bruge dem i rollen som rådgiver og ekstern konsulent hos vore kunder. Du færdes behændigt i projektverdenen og trives med at glide ind i kundens projektmiljø. Du er konstruktiv og proaktiv i din dialog med vore kunder, og har flair for at opbygge stærke relationer.

Du tilbydes, en stilling i en udviklingsorienteret virksomhed i vækst, og du bliver involveret i projekter med spændende tekniske udfordringer. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, en attraktiv løn og mulighed for at arbejde hjemmefra. Arbejdsstedet vil være på vores kunders lokationer på Sjælland, men har du lyst vil derogså være internationale muligheder.

i2r’s vigtigste ressource er medarbejderne, og vi går målrettet efter markedets dygtigste personer. Vi vægter faglige, tekniske og menneskelige kvalifikationer lige højt, og er meget bevidste om at gode faglige egenskaber skal ledsages af store menneskelige kvalifikationer for at kunne løse opgaver med succes hos vore kunder.

Realisering af i2r´s kendetegn som fleksibel og kompetent samarbejdspartner kræver at i2r´s medarbejdere er på forkant med udviklingen inden for vores forretningsområder, og i2r´s ledelse er forpligtet til løbende at tilskynde og understøtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling via afvekslende opgaver, personlig sparring og efteruddannelse.

Er du interesseret så send en ansøgning elektronisk via e-mail til Direktør, Ib Laugesen (il@i2r.dk).

Yderligere information på www.i2r.dk

Dette er en åben stillingsopslag så deadline er løbende. Er du interesseret så skynd dig at kontakte os. Er du i tvivl kontakt os alligevel for en uforpligtende dialog.

i2r A/S • Vandtårnsvej 77 • 2860 Søborg

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.