Markedsudvikler med teknisk indsigt
Energinet har ansvaret for at balancere elsystemet. I denne rolle er du med til at vurdere, hvad der skal til, for at det kan lade sig gøre at balancere et 100 % grønt elsystem – og sammen med gode kollegaer finde de nødvendige løsninger for at vi lykkes.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt mellem at være på vores kontor i Fredericia og hjemme.
Tekniske analyser og deltagelse i internationale arbejdsgrupper
Balancemarked har ansvaret for velfungerende markeder for balancering og systemydelser. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer for eksisterende og nye grønne teknologier i fælles nordiske og europæiske markeder.
Du er bl.a. med til at udarbejde tekniske analyser, der gør os i stand til at vurdere, hvordan vi bedst balancerer systemet, samt vurdere hvilke typer systemydelser et grønt system har brug for og hvor mange?
Du deltager sideløbende i en række internationale arbejdsgrupper særligt i Norden. Her laver du tekniske analyser af bl.a. frekvensen og balancen i Norden, anvendelse af udlandsforbindelser og ramperestriktioner samt effekterne af nye markedsrammer.
”Du træder ind i en afdeling, hvor vi alle er meget specialiserede indenfor vores egne områder, men også meget nysgerrige og tager os god tid til at forklare og lytte til hinanden”, fortæller Director Kia Maria Jerichau
Når du er kommet godt ind i jobbet, kan du se frem at have opnået en god forståelse for de nordiske og europæiske balancemarkeder, som gør dig i stand til at foretage selvstændige tekniske analyser samt deltage selvstændigt i europæisk samarbejde og fremføre Energinets positioner.
Du må forvente rejseaktivitet et par dage om måneden.
Ingeniør med forståelse for elmarkedet
Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør og har forståelse for elmarkedet.
Som person er du selvstændig og nysgerrig – med gå-på-mod og vilje til at lære nyt.
Særlige forhold
Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Ansøgning og kontakt
Send ansøgning, cv og andre relevante bilag via linket ”søg stillingen”, så vi har den senest 10. oktober 2023. Vi forventer at holde samtaler 19. oktober 2023 (1. samtale online) og 27. oktober 2023 (2. samtale i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sisse Friis Hansen på telefon 23 46 05 19.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder