Jobbet "Markedsorienteret projektleder med fokus på trafiksikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at komme med på holdet og arbejde med nogle af vej- og anlægsbranchens mest spændende og udfordrende projekter? Og har du lyst til at gøre det sammen med et unikt team af dygtige, kvalitetsbevidste, topmotiverede og udviklingsorienterede kolleger? Så er det lige dig, vi mangler i afdelingen Roads.

Nogle af branchens mest højaktuelle infrastrukturprojekter
Sweco er Europas førende rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed. Vi designer fremtidens samfund og byer, og vores arbejde resulterer i bæredygtige bygninger, effektiv infrastruktur og rent vand. Som projektleder med fokus på trafiksikkerhed, kommer du til at arbejde med nogle af de mest højaktuelle infrastrukturprojekter i branchen med fokus på lokalt nærvær og tværfagligt samarbejde regionalt, på landsplan og internationalt. Eksempelvis arbejder vi i teamet med en ny trafikplan for et skoledistrikt i Guldborgsund Kommune, en Vissim-simulering af de trafikale forhold i Holbæk Kommune samt et nyt værktøj til optimering af trafikflow, som du kan være med til at udbrede til kommunerne i Danmark. Vi har derfor travlt med en masse spændende projekter - og har endnu flere i sigte!

Du bliver en del af et inspirerende og tværfagligt miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling og med ansvar for dine egne projekter og kundekontakter. Vores arbejdsmiljø er uformelt og afstanden fra dig til din leder er kort, og du får i høj grad plads til at arbejde selvstændigt og på tværs af fagområder.

I det daglige er dine opgaver bl.a. inden for:

  • Trafiksikkerhed og  -planlægning
  • Mobilitets- og hastighedsplaner
  • Parkeringsanalyser
  • ITS & Signalteknik
  • Kapacitetsberegninger mm.
  • Projektledelse af større og mindre planlægningsopgaver, skitseprojekter og detailprojekter
  • Trafiksikkerhedsrevision/tilgængelighedsrevision
  • Lokalplaner og strategiske byudviklingsplaner med fokus på infrastruktur i tæt samarbejde med vores dygtige arkitekter
  • Løbende kundekontakt og opfølgning på kundebehov

Trafikplanlægningsteamet vokser hastigt, og den rejse skal du have lyst til at være med på. Derfor skal du også have lyst til at være med til at se nye muligheder og være med til at udvikle innovative og kreative løsninger. Vi går gerne nye veje og finpudser naturligvis vores idéer, når nye innovative produkter og løsninger indenfor trafikplanlægning skal videreudvikles/tages i brug i Danmark. Alt dette sker i tæt samarbejde med vores udenlandske kollegaer, hvorfor internatinalt samarbejde er helt naturligt hos Sweco.

Erfaring med trafikplanlægning og lyst til at være tæt på opgaver og kunder
Du er vejingeniør gerne med min. 5 års erfaring eller mere - er du mindre erfaren hører vi gerne fra dig uanset. Du har ligeledes gerne erfaring fra en kommune, rådgiverbranchen eller noget helt tredje, hvor du har siddet med trafiksikkerhedsopgaver af forskellig art.

Du er markedsorienteret og kan lide at arbejde selvstændigt med dine opgaver, men du holder ikke på din viden og erfaring - den deler du med dine kolleger, som du sparrer med løbende. Hvis du ikke i dag har direkte kundekontakt, så skal det være noget, du har lyst til at få, for en vigtig del af jobbet er at holde en god dialog til dine kunder.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise 
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Din nærmeste leder er din gruppeleder, der hedder Noreen Din - hvis du gerne vil vide mere om hendes vej til Sweco, så klik her.

Kontakt gruppeleder Noreen Din på tlf. 4348 4628 hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende os din ansøgning og CV i dag eller senest 31/10/18. Vi holder løbende samtaler, så lad os gerne høre fra dig hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder