Jobbet "Markedschef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Markedschef - vandforsyning på det danske marked

Vil du arbejde med salg og forretningsudvikling i førende virksomhed?

Ligger din viden og interesse i krydsfeltet mellem forretningsudvikling og salg af løsninger, og har du stor erfaring på drikkevandsområdet, så har vi det perfekte job klar til dig. I Krüger kommer du ind i en af de absolut førende virksomheder i vandbranchen. Du kan derfor være med til at sætte dagsordenen for den fremtidige udvikling i Danmark. Som del af Veolia koncernen har du adgang til et stort internationalt netværk af fagspecialister, teknisk viden, løsninger og referencer. Du kan se frem til store muligheder for både at præge dit eget job og vores forretning. Derudover skal vi da ikke glemme at nævne, at Krüger er en arbejdsplads, hvor der er høj grad af frihed, gensidig kollegial respekt samt mange fagligt kompetente og hjælpsomme kollegaer.

Vandafdelingen består af ca. 60 engagerede medarbejdere fordelt på kontorerne i Aarhus og Søborg. Med brug af de nyeste teknologier arbejder vi med alle typer af opgaver og projekter som både rådgiver, entreprenør og leverandør. For os er det vigtigt at have et tæt samarbejde med de øvrige fagområder i Krüger.

Du driver salg, kundepleje og forretningsudvikling
Som markedschef er du vandafdelingens primære salgsansvarlige i hele Danmark og den primære driver på vores markedsbearbejdning. I tæt dialog med fagspecialister arbejder du med idéudvikling på nye projekter, løsninger og services, tilbud/udbud samt vedligehold og styrkelse af eksisterende kunderelationer og projekter.

Dit ansvar omfatter:

  • Forretningsudvikling i tæt samspil med kollegaer og ledelse samt andre kundeansvarlige
  • Løbende udvikling af og opfølgning på salgsstrategier og -planer på vandområdet
  • Udvikling af nye løsninger og services i samarbejde med fagspecialister og andre kollegaer
  • Kundebesøg med fokus på salg og opbygning af stærke og langvarige relationer til nøglepersoner
  • Kundeansvarlig for udvalgte nøglekunder og koordinering med andre kundeansvarlige
  • Ansvarlig for tilbudsudarbejdelse og håndtering af udbud - i tæt dialog med fagspecialister

Solid salgserfaring og viden om drikkevandsforsyning og -behandling
Du har solid erfaring med salg, og du har specifik viden inden for vandforsyning og -behandling. Du kender derfor branchen og har allerede et godt netværk. Samtidig har du den nødvendige blanding af teknisk indsigt, kommerciel forståelse og gennemslagskraft til at forvandle muligheder til konkrete projekter. I den sammenhæng kan du også tænke ud af boksen og matche kundernes behov med Krügers kompetencer.

Med din udadvendte og positive personlighed har du nemt ved at skabe gode relationer til andre, og du trives med at gå forrest og være den, der sætter retningen. Samtidig ved du, at de bedste resultater skabes via godt samarbejde, og du formår at sætte dine kollegaer i scene og få det bedste frem i dem.

Kontakt og ansøgning
Send din ansøgning senest den 28. september via "Ansøg" linket og mærk den ”Markedschef - Vand” i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Ebbe Laursen på 2616 2093. Vi ser frem til din ansøgning!

Læs mere om os på www.kruger.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder