Gå til hovedindhold

Kan du udvikle mennesker, og har du erfaring med design, udvikling og vedligeholdelse af it-infrastruktur?

Så har vi brug for dig som Manager i Data Centres & Network, hvor du vil være ansvarlig for vores datacenter- og netværksgruppe og bliver leder for i alt ni medarbejdere. Du får også ansvaret for IT-leverancer globalt i forbindelse med etablering af nye kontorer og lokationer.

Dine arbejdsopgaver er at

  • lede og udvikle medarbejderne - herunder varetage den daglige personaleledelse og ressourcestyring
  • forstå forretningens behov, sikre projektleverancer til aftalt tid og i rette kvalitet og kommunikere løbende
  • sikre stabil drift, herunder løbende vedligehold, sikkerhed, patchning og life cycle management
  • styre kapaciteten, varetage budget og planlægge indkøb sammen med Procurement-funktionen
  • sikre en god dokumentation samt opdatering af configuration management.

Derudover deltager du i design af fremtidens infrastruktur drevet af den global vækst i vores forretning og den teknologiske udvikling generelt. Du kommunikerer og sparrer med de forskellige specialistområder i Infrastructure Management og får deriblandt et meget tæt samarbejde med vores Operational Network Security-område.

Dine kompetencer omfatter, at du

  • har en relevant videregående uddannelse på minimum bachelorniveau samt erfaring med ITIL
  • har omfattende erfaring med netværksinfrastruktur og gerne netværkssegmentering
  • har flere års erfaring med ledelse af medarbejdere eller projekter
  • er omhyggelig, udviser stor ansvarlighed og har let ved at kommunikere med andre
  • har gode samarbejdsevner og udvikler stærke relationer med alle stakeholders samt eksterne leverandører.

Vores virksomheds infrastruktur gennemgår i øjeblikket store forandringer, hvor der investeres i at sikre moderne og globalt dækkende services, hvorfor erfaring med nye teknologier såsom software-defined networks, mikrosegmentering, cloud og IoT vil være ønskeligt.

Ørsted som arbejdsplads
Vi vil gå foran i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i innovation og giver vores medarbejdere mulighed for at forme fremtidens vedvarende energiteknologier. Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale.

Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 20. december 2018, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Erik Degn, Senior Director, Infrastructure Management & Service Operations, på telefon +45 9955 7711, hvis du vil vide mere om stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder