Gå til hovedindhold
Jobbet "Malware hunter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en hunter? Er du drevet at nysgerrighed? Kan du løse mysteriet omkring et formodet hacker angreb?
Som malware hunter vil du arbejde med it forensics, hvor du leder efter tekniske spor fra angriberen. Via dine faglige færdigheder og analytiske evner kæder du sporene sammen, hvilket vil belyse, hvad der faktisk er sket. Du vil altid være klar til at rykke ud når kunderne skal have hjælp. Center for Cybersikkerhed’s kunder kan befinde sig steder, hvor det vil kræve, at du kan begå dig under særlige militære forhold. Til dette vil du modtage træning, som man normalt ikke modtager som IT sikkerhedsspecialist.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Din primære opgave vil være at gennemføre sikkerhedstekniske undersøgelser og analyser af diverse systemer, herunder servere, pc’er, mobiler, embedded devices og andet udstyr involveret i avancerede cyberangreb.

  • Du vil få adgang til unik viden og teknologier inden for området.
  • Du bliver en del af et dedikeret team, hvor fagligheden er høj.
  • Du får mulighed for at påvirke udviklingen af nye metoder og systemer, der kan hjælpe os med at opdage og modvirke cyberangreb.
  • Ved større cyberangreb vil du indgå i et incident response team, hvor du hurtigt er klar til at hjælpe kunden, fremskaffe den relevante viden og skabe overblik. Dine analyser vil hjælpe beslutningstagere til at træffe de rette valg i en stresset situation.

Du og din baggrund er vigtig
… Og ikke mindst din personlighed. Du er kendetegnet ved at være:

  • Nysgerrig og videbegærlig - dét driver dit initiativ.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og som en del af et team.
  • Du bidrager aktivt til faglig sparring med dit team.
  • Du er positivt indstillet og bidrager til et konstruktivt arbejdsmiljø.  

... dine evner viser, at du blandt andet: 

  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du har sandsynligvis en uddannelse inden for it fx som ingeniør, datalog, datamatiker eller har tilsvarende tekniske kompetencer. Nyuddannede og autodidakte med relevant erfaring inden for it-sikkerhed, er også velkomne til at søge.
  • Du har generel netværksforståelse.
  • Du kan lave indledende malwareanalyse.
  • Du har scripting erfaring med fx Python, Powershell, Bash, eller Perl.
  • Du er fortrolig med at benytte både Windows og Linux operative systemer, både i terminalen og i den grafiske brugerflade.
  • Det er en fordel, hvis du kan lave memory forensics og er bekendt med dynamisk malwareanalyse i lukket, simuleret miljø.

Hvis du gerne vil se, om du har det, som skal til for at arbejde med it forensics, så prøv en it-udfordring på fechallenges.dk.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) arbejder for at beskytte Danmark og det danske demokrati. Vi opnår vores viden gennem målrettet efterretningsarbejde, og bruger den til at vurdere, bekæmpe og rådgive om aktuelle og fremtidige trusler. Det gør vi ved at indhente og analysere oplysninger om forhold i udlandet eller af relevans for den nationale cybersikkerhed, og som har betydning for Danmark og danske interesser. FE er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Danmarks militære sikkerhedstjeneste og den nationale it-sikkerhedsmyndighed.

FE’s Center for Cybersikkerhed udgør Danmarks nationale forsvar mod cybertrusler, og vi arbejder for et sikkert digitalt Danmark. Vi er med til at opdage og håndtere, når danske interesser udsættes for cyberangreb, og vi samler, opbygger og deler den viden, som kan forebygge det næste angreb.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.  

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV profil via stillingsopslaget, senest den 2. august 2019 kl. 12.00.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 33 og stiler mod en ansættelse fra 1.november/1.december. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 22 24, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder