Jobbet "Måleingeniør til håndtering af måleteknik for fremtidens grønne gassektor " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Så er du måske vores nye målespecialist i afdelingen Teknik og Innovation. Afdelingen tæller i dag 17 dygtige kolleger med kompetencer inden for måleteknik, mekanisk-, elektrisk-, proces- og byggeteknisk design osv. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup.

Projektdeltagelse og driftsopgaver i samme job
Du indgår i et team på i alt 3 måleteknikere og ingeniører, og har sammen med disse ansvaret for opbygningen, designet og fastlæggelse at principperne for fiskal måleafregning af gastransport – fra kravspecificering og kalibrering af udstyr til afrapportering og dokumentation. Dette gælder for såvel eksisterende, som nye anlæg der bygges i forbindelse med, at stigende mængder vedvarende energi tilføres vores transmissionsnet.

Du vil samtidig blive tilknyttet infrastrukturprojekt Baltic Pipe, der vil gøre det muligt fra oktober 2022 at transportere gas fra Norge til de danske og polske markeder og til slutbrugerne i de omkringliggende nabolande.

Glæd dig til et job med mening, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt team som i tæt samarbejde arbejder for at realisere gassens potentiale i den grønne omstilling. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for faglig og personlig udvikling.

Analytisk og struktureret måleingeniør
Du er uddannet civilingeniør, diplomingeniør eller cand.scient. indenfor relevant naturvidenskabeligt område gerne med minimum 4 års relevant erfaring inden for nogle af nedenstående emner. Kendskab til samtlige emner er ikke et krav, men det forventes, at du har en videbegærlighed og motivation for at lære og beskæftige dig med de emner, som du ikke har kendskab til.  

  • Opbygning af målesystemer for fiskal afregning af gas samt dataopsamling fra disse.
  • Udarbejdelse af og ansvarlig for processer, procedurer, specifikationer som bruges til afregning og specificering af målesystemer.
  • Analysering af diagnosticeringsdata og kalibreringsdata fra måleinstrumenter og fejlfinding.
  • Konfigurering af instrumenter og etablering af fjernadgang over netværk i samarbejde med It-afdeling.
  • Programmering i SQL og Excel - Visual basic.
  • Konfigurering af databaser og netværksspecificering.
  • Erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale.

Sprogligt kan du begå dig i skrift og tale på højt niveau, både på dansk og engelsk. Det er et krav til jobbet, at du har et almindeligt kørekort.

Som person er du analytisk og struktureret og finder ro i at arbejde med dybdegående systemforståelse, dataanalyse og programmering. Du værdsætter samarbejde og videndeling, ligesom du er meget ansvarsfuld og engageret i dit arbejde med stor fokus på kvalitet. Du er en afslutter, som formår at gøre tingene færdige og forstår vigtigheden af at have dokumentation på plads. Du er i stand til at arbejde selvstændigt og bidrager med fejlsøgning, udarbejdelse af forslag til forbedring af systemer samt implementeringen af disse forbedringer. Endelig kan du håndtere krævende problemstillinger og forstår at rette din kommunikation til både teknikere, specialister, leverandører og myndigheder.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 22. juli 2020. Vi forventer at holde samtaler den 27. og 30. juli 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Martin Mygind Andersen på telefon 30 92 31 14. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.