Jobbet "Løsningsarkitekt til Skatteforvaltningens eIndkomst og eKapital domæner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du en baggrund som løsningsarkitekt, er du god til at tænke langsigtet og brænder du for at levere it-løsninger, der skaber værdi for danske skatteydere? Vil du være en del af et attraktivt og dynamisk arbejdsmiljø indenfor et domænespecifikt fagområde? Så er det dig, vi har brug for!

Løsningsarkitekt med fokus på stærke løsninger og gode relationer
Du bliver ansat i afdelingen EEE Systemer og Udvikling 4, hvis formål er at understøtte eIndkomst og eKapital områderne. Som løsningsarkitekt for domænet, får du mulighed for at arbejde med it-arkitektur i bred forstand. Du har en afgørende rolle med at samle trådene og opbygge viden omkring nuværende systemlandskab. Der vil ligeledes være behov for, at du kan sætte retningen for, hvordan eIndkomst og eKapital domænet skal bygges og sammensættes fremadrettet.

Du kommer til at arbejde med en portefølje af projekter. Det er bl.a. din opgave at udvikle handlingsplaner og tekniske roadmaps for domænet, hvor du udvikler systemernes arkitektur, forretningsniveau og dokumentation. Med din dybe arkitekturviden understøtter du teams af dygtige kolleger, der deltager i udvikling af nye it-løsninger og efterfølgende har ansvaret for drift, vedligehold og videreudvikling indenfor eIndkomst og eKapital.  Vi arbejder agilt, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Scrum eller SAFe rammeværket.

Udover dit eget ansvarsområde vil du indgå i et vertikalt domæne arkitektur board i fagområdet Erhverv, eIndkomst og eKapital, hvor du samarbejder med andre løsningsarkitekter om at skabe et fælles fundament for den fremtidige arkitektur i fagområdet. Du vil ligeledes få indsigt i den overordnede målarkitektur for Skatteforvaltningen, som udarbejdes i samarbejde med UFST Enterprise arkitekter.

Du får ansvaret for, at: 

  • Forstå de tekniske aspekter af systemområdet og herunder teknologistakken, som er baseret på open-source og outsourcet mainframe
  • Indgå i udviklingen af metodeapparatet (processer, værktøjer m.m.) for arkitekturområdet
  • Skabe og vedligeholde domænearkitektur, jf. UFST dokumentationsframework
  • Designe, dokumentere og deltage i konstruktionen af eksisterende og flere nye systemer sammen med Tech-leads, herunder rådgive på tværs af domænets it-systemer ift. videreudviklingsopgaver og andre interessenter
  • Måle og følge udviklingen i teknisk gæld og løbende mitigere teknisk gæld
  • Deltage i PoC, afklaring og scoping af MVP-løsninger samt løsningsalternativer
  • Bistå med at oversætte use cases til arkitektur, løsninger og teknologi
  •  dokumentere arkitektur, teknologi og integrationer indenfor domænet, samt håndtering af ikke-funktionelle krav, herunder compliance og overholdelse af UFST’s arkitektur principper

Erfaring som løsningsarkitekt/ domænearkitekt i et komplekst systemlandskab
Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling og søger faglig udvikling i et komplekst systemlandskab, hvor du gerne vil arbejde både i bredden og dybden med arkitektur. Din arkitektur viden dækker overordnet integrations-, system- og løsningsarkitektur.  Du har gerne en videregående relevant uddannelse, fx datalog eller ingeniør. Du besidder en bred viden om teknologier og deres anvendelse i systemer (data, applikation, integration, præsentation mv.) samt ønsker at kombinere analyser og metoder i sammenhæng med arkitektur. Herudover kan du fremvise resultater fra større og komplekse projekter med integration af nye systemlandskaber, hvor der er blevet stillet store krav til at få ny og gammel it til at spille sammen.

For at få succes i stillingen, har / er du desuden:

  • Flere års relevant erhvervserfaring, hvor du helt eller delvist har arbejdet med It-arkitektur
  • Erfaring med at anvende arkitekturstandarder, -principper og -komponenter
  • Erfaring med modellering og dokumentation af It-arkitektur
  • En stærk analytisk sans, proaktiv tilgang til løsningsidéer og sikrer, at leverancer sker til tiden
  • God til at samarbejde i et fagligt miljø med systemejere, arkitekter og leverandører
  • Dygtig til at kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk, herunder formidle tekniske problemstillinger på en enkel og forståelig måde.

Du skal ligeledes kunne kombinere dit udprægede gå-på-mod med kreativitet, humor og analytiske evner og herigennem skabe gode resultater. Dette samtidig med, at du spiller dine kollegaer gode, da det er et af vores vigtigste fundamenter for succes i afdelingen.

En it-organisation med blik for den enkelte medarbejder
I UFST har vi fokus på den enkelte medarbejder. Vi har bl.a. et Karriereunivers, hvor man kan blive klogere på de mange karriere- og udviklingsmuligheder i organisationen. Det er vigtigt for UFST, at du som medarbejder har lyst til at investere i dig selv og UFST, hvorfor vi aktivt understøtter kompetenceudvikling. Som løsningsarkitekt for domænet vil du have mulighed for at deltage i et tværgående netværk, der har til formål at understøtte erfaringsudveksling blandt arkitekter, herunder drøfte relevante emner indenfor arkitektur. Via netværket vil du også få indsigt i beslutninger om arkitektur og it-valg af strategisk, tværgående og principiel betydning for UFST.

Ansøgning og kontakt  
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest 14. juni. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Hanne Sørensen på mobil nr. 72 37 27 41. 

Vi vil muligvis benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest. 

​Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.