Jobbet "Løsningsarkitekt til samfundskritisk IT-infrastruktur og drift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at understøtte stabil og sikker drift af systemer, der understøtter finansieringen af det danske samfund? Motiveres du af at muligheden for at være med til at udvikle den digitale understøttelse af fremtidens skattevæsen? Så er du måske vores nye kollega.

Vores afdeling
”Projektkontoret” er en del af IT-driftsorganisationen i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) og har ansvar for prioritering, modning og gennemførelse af projekter og udviklingsopgaver, der efterfølgende skal driftes internt i UFST. Dine kolleger i Projektkontoret har mange forskellige kompetencer og er typisk specialister indenfor projektledelse, ITIL, udbudsstøtte mv.

Projektkontoret består pt. af 9 erfarne medarbejdere, der alle har et bredt netværk i UFST, hvor vi blandt andet fungerer som kontaktpunkt for IT-infrastrukturen i forhold til den øvrige organisation i Skatteministeriet. Nogle af kontorets vigtigste opgaver er at have ansvar for kvalificering, modning og afdækning af indkommende opgaver. Det bidrager bl.a. til at støtte vores projektledere og koordinatorer med den efterfølgende implementering, således at de IT-løsninger der anskaffes, bliver sat planmæssigt i drift og kører stabilt efterfølgende.

Du refererer til chefen for Projektkontoret.

Fagsøjlen Infrastrukturdrift og Services (IDS)
IDS består af 7 kontorer og 170 medarbejdere.

IDS’ fornemmeste opgave er at sikre, at projekter, der udvikler de kommende skattesystemer samt systemer, som allerede er i drift, får en god service og stabil basis for deres løsninger. Det betyder, at de systemer, som understøtter Skatteforvaltningens opgaver, er tilgængelige, stabile og performer.

Din opgave som løsningsarkitekt
Du skal bistå projekter og programmer på skatteområdet med kvalificering, modning og afdækning af indkommende opgaver.  Du kan se frem til at få ansvar for at støtte organisation i at afklare omfang, kompleksitet, og bedst mulige tilgang til indkommende opgaver og projekter, samt at være sparringspartner til organisationens udviklingsprojekter. Vi har også brug for at du støtter vores projektledere og koordinatorer med idriftsættelse og transition.

Hvad skal du kunne for at lykkes med opgaven
Du har flere års erfaring med IT-infrastruktur – gerne som løsningsarkitekt, men det kan også være som teknisk projektleder eller tekniker med arkitektambitioner og kompetencer. Du har mange års erfaring gerne med flere forskellige infrastrukturområder som Cisco netværk, servere, VMware, Windows herunder AD, forskellige storage-teknologier, cloud services og databaser.  Du vil få en bred kontaktflade på tværs af organisationen, så det er vigtigt, at du trives med at arbejde sammen med mange forskellige mennesker og kan navigere i en større organisation - med forskellige prioriteringer og deadlines.

Det vi tilbyder dig 
Vi har en uformel omgangstone, og lægger vægt på at have det rart sammen. Det er vigtigt, at vi kan grine sammen på kontoret – både når det går godt og når tingene ikke går helt som planlagt.   

Dine opgaver vil være:

  • Sikre, at opgaver er godt og tilstrækkeligt beskrevet og afklaret inden vores infrastrukturtekniker påbegynder selve opgaveløsningen
  • Sikre at vi har et godt grundlag at kunne prioritere og tilrettelægge opgaver og projekter ud fra.
  • Sikre at opgaver løses ensartet, standardiseret i samarbejde med øvrige arkitekter og vores arkitektur board.
  • Sikre at løsningen, der vælges, hænger godt sammen med den resterende infrastruktur samt er implementeringsmæssigt og sikkerhedsmæssigt fornuftigt sat op
  • Definere løsninger ud fra opgavestillers behov, og med fælles rammer for anvendelse Infrastrukturen
  • Dialog med opgavestillere i organisationen
  • Løbende dialog med andre arkitekter og teknikere

UFST er en af Danmarks største IT-organisationer, så hvis du sætter pris på at udvikle dig fagligt, så vil du her have mulighed for at møde eksperter inden for alle områder. Vi har mange faglige fællesskaber, hvor vi dyrker fagligheden. Vi har både løsninger vi driver selv og løsninger, der er outsourcet. UFST vedligeholder blandt andet forbrug af tjenester i skyen men har også topmoderne netværk, slutbrugerudstyr og datacentre. Det skal vi sammen sikre, at vi udnytter maksimalt.

Vi lægger vægt på at du er fagligt og personligt godt klædt på for at løse dine opgaver og du vil derfor også få mulighed for løbende at uddanne indenfor relevante områder.

Lokationen ligger nemt i forhold til transport, tæt på metro og tog (Flintholm Station), og har en stor parkeringskælder med gratis parkering for medarbejdere.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 24. juni 2023. Der afvikles samtaler løbende, så søg gerne hurtigt.

Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Katrine Vedel på telefon 7238 1059 eller mail katrine.vedel@ufst.dk.

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse samt muligvis også en case opgave i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.  

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.  

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder