Jobbet "Local Stream Lead på SAP-support, - Optimering og udvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energinet og energibranchen er under stor forandring. Om bare 10 år skal alt strøm i Danmark være fra vedvarende energikilder, og i 2050 skal Danmark være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Energinet Eltransmission arbejder med at udvikle Danmarks fremtidige eltransmissionsnet, der som led i den grønne omstilling står over for milliardinvesteringer de kommende mange år. SAP understøtter vores ambitioner systemisk - både i forbindelse med tekniske anlægsprojekter samt lager og vedligehold. Som vores nye kollega får du en vigtig rolle i at sikre den bedste anvendelse af vores SAP-løsninger. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Support på SAP-løsninger i hele Eltransmission med fokus på optimering og udvikling
Du bliver en del af afdelingen Asset Optimering, som er en del af selskabet Eltransmission i Energinet. Ambition er løbende at opsamle erfaring med anvendelsen af SAP-løsningerne i forretningen og få implementeret store såvel som små løsninger, der kan lette brugen af SAP for medarbejderne. Det foregår både i de enkelte moduler, men lige så vigtig er den tværgående optimering for at sikre bedst mulig værdi.

I rollen som stream lead i supportfunktionen på SAP-anvendelse i Eltransmission arbejder du med at opsamle erfaringer og behov fra medarbejderne gennem superbrugere, brugere og relevante fagmiljøer. På baggrund af dette input tester og implementerer du nye løsninger, som hjælper medarbejderne i dagligdagen. I tæt samarbejde med afdelingen for Koncern ERP-Processer og SAP IT er du derved med til at implementere bedre løsninger og sikre en god anvendelse af SAP, der svarer til forretningen behov for systemunderstøttelse. Du supporterer superbrugerne og står for undervisning af brugere og konsulenter i forhold til nye løsninger og processer. Med dine stærke kommunikationsegenskaber evner du at forstå og forklare tekniske problemstillinger i relation til forretningens behov, så det fremgår, hvordan det virker i praksis. Du kommer i tæt dialog med forretningen og IT, og det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde tæt sammen med specialister, og at du kan færdes på alle niveauer i organisationen. Du er god til at sælge dine ideer og stå fast på dine anbefalinger. Samtidig mestrer du dialog med henblik på at sikre, at vi finder løsninger, som balancerer mellem forretningskrav og fastlagte designkriterier for SAP. Du kan forvente, at dit arbejde vil være præget af næsten ligelig fordelt support- og udviklingsopgaver.

Glæd dig til at blive en del af et stærkt og tværfagligt team, hvor du i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger på tværs af hele Energinet er med til at sikre en effektiv anvendelse af vores SAP-løsninger. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for faglig og personlig udvikling.

Erfaren og udadvendt SAP-profil med gode formidlingsevner
Vi forventer, at du har en relevant baggrund som fx ingeniør, maskinmester eller projektleder og har arbejdet med systemunderstøttelse. Alternativt har du en baggrund inden for IT og har erfaring med projektledelse. Du har 3-5 års relevant erfaring med et indgående kendskab til SAP (gerne S/4) samt erfaring med PS-, MM- og PM-modulerne og de forretningsprocesser, de typisk indgår i. Du har erfaring med at arbejde tæt sammen med forretningen, superbrugere og andre for at identificere behov og processer, som kan implementeres i SAP. Samtidig har du erfaring med end-to-end-processer i SAP forretningsmæssigt og har kendskab til arbejdet med uddannelse og træning.

Som person er du hurtig til at sætte dig ind i nye problemstillinger og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du involverer relevante kolleger. Du er udadvendt og trives med at stå på scenen, når du faciliterer workshops eller underviser. Du skal være struktureret og kunne planlægge og håndtere mange opgaver med til tider uoverensstemmende deadlines. Du har analytisk sans, men er samtidig kendetegnet ved et holistisk syn, der gør dig i stand til at finde løsninger, som tilgodeser Energinets samlede behov for systemunderstøttelse.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg” snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Wedege på telefon 5196 1101 eller gruppeleder Rasmus Andersen på telefon 2333 8806. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder