Jobbet "LiqTech søger maskinmester til Ovnafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I alt beskæftiger LiqTech ca. 100 medarbejdere – fordelt på lokationer i Hobro, Risskov og Ballerup. Du vil med reference til vores PTA Coordinator, blive en del af et stærkt, tværfagligt, teknik- og teknologifokuseret team i Ballerup, hvor vi producerer keramiske membraner til forskellige typer af vandbehandling, samt diesel partikel filtre til bl.a. tunge køretøjer samt marinefartøjer.

Stillingen:
Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen med produktionsledelsen samt alle vores produktionsoperatører.

I stillingen vil du blive afdelingens specialist og teknikansvarlige, for drift og vedligehold af vores højtemperaturovne, som bruges til brænding af vores keramiske produkter.

Du bliver ikke alene – men arbejder tæt sammen med øvrige kolleger i PTA teamet. Det er dog dig har det overordnede ansvar for denne udstyrskategori, og samler trådene i forhold til performance, vedligehold, dokumentationer m.v.

Dine opgaver:

  • Programmering, overvågning samt vedligeholdelse af sintringsovne, debinderovne og oxideringsovne - en del af overvågningen kan ske eksternt via SCADA system
  • Planlægning og optimering af ovnkørsel og driftsøkonomi i samarbejde med produktionsledelsen
  • Rapportering/registrering i forbindelse med afvikling af brændinger
  • Fejlfinde og reparere mindre problemer relateret til ovnene
  • Vedligeholde kontrolsystemer og procesinstrumenter
  • Vedligeholde logfiler for at notere ovnproblemer og rapportere dem til PTA-Coordinator og Plant Manager
  • Udarbejdelse af procedurer og dokumentation, på alt der vedrører ovndriften og udvikling af ovn-afdelingen
  • Generel sikring af den gode produktkvalitet, hvorfor ensartning og detaljer er utrolig vigtige
  • Betjening af højtemperaturovne – i samarbejde med kolleger sikre pasning, tømning/fyldning
  • Kvalitetskontrol af produkter af materialer/produkter før og efter brænding
  • Deltagelse af FAT/SAT og idriftsættelse i forbindelse med nye ovne
  • Medvirke til at sikre et højt sikkerheds- og arbejdsmiljøniveau

Alle i PTA teamet indgår i en aften-/weekendvagtordning, omkring vores ovndrift.

Vi tilbyder ordentlige, attraktive og fleksible ansættelsesforhold, med pension, sundhedsforsikring, frokostordning, personaleforening og feriefridage.

Din profil:
Vi forventer at du har en uddannelse som maskinmester, samt at du har minimum et par års erfaring med lignende opgaver omkring drift af højtemperatursovne.

Erfaring med SCADA, PLC’ere, og teknisk fejlsøgning er et krav.

Vi leder efter dig der er en stabil medarbejder med høj kvalitetsbevidsthed, du er god til at holde fokus på opgaven samt er i stand til at arbejde selvkørende. Du trives i et uformelt miljø, hvor samarbejde og teamånd bærer vores succes.

Du vil i jobbet få stor frihed, mulighed for at sætte dit eget aftryk i en spændende virksomhed, hvor opgaverne kan variere meget i karakter. Stillingen kræver at du ikke er bange for at tage ejerskab over dine opgaver og ansvarsområder, samt at du generelt har en fleksibel indstilling til dine opgaver og til samarbejde.

Du behersker engelsk i skrift og tale.

Vi glæder os til at høre fra dig:
Hvis du besidder de efterspurgte kompetencer, og samtidig synes at det kunne være spændende at arbejde med produkter relateret til vandbehandling og miljø, vil vi glæde os til at læse dit CV, der giver os indblik i din motivation samt dine erfaringer.

Send dit CV til os via det anførte link "Ansøg" (vi modtager udelukkende ansøgninger ad denne vej).

Applications in both Danish and English will be considered for the position.

Vi holder løbende samtaler og ønsker at byde en ny kollega velkommen snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Project Manager Qinyin Zhou mail qzh@liqtech.com eller telefonnummer 22 37 48 23.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller forhold vedrørende ansættelse i LiqTech, er du velkommen til at kontakte VP HR Rikke Holgersen Feld, rhf@liqtech.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.