Jobbet "Linux kollega til drift af HPC Systemer " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Linux kollega til drift af HPC Systemer i spændende omgivelser

FE søger en kollega med erfaring for og interesse i drift af linux baserede clustre. Driftsopgaven omfatter et antal clustre, der er specialdesignet til hver deres specifikke opgave. Stillingen indebærer desuden en god portion selvstændighed i uformelle rammer.

Om os
Som led i en ambitiøs udviklingsdagsorden har FE en målsætning om at blive en af de mest dynamiske og operativt fokuserede vestlige efterretningstjenester.

FE har tre hovedopgaver:

  • Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste.
  • Vi leder og kontrollerer den militære sikkerhedstjeneste og er national sikkerhedsmyndighed inden for Forsvarsministeriets område.
  • Vi varetager funktionen som national it-sikkerhedsmyndighed, netsikkerhedstjeneste og myndighed for informationssikkerhed og beredskab i telesektoren.

Vores opgave er at indsamle, bearbejde og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danske militære enheder og andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver.

Om stillingen
Overordnet set kommer du til at arbejde med drift og vedligehold af flere typer clustre, på hardware og OS niveau, samt specificering, anskaffelse og installation af nye systemer. I teamet, som du skal indgå i, tilstræber vi at have en uformel tone med højt humør og vi forventer derfor, at du bidrager til den gode stemning og er villig til at videreudvikle dig som person og på det faglige plan. Teamet har en arbejdsmetode der er meget åben og præget af gensidig tillid.

Om dig
Du har et godt kendskab til Linux samt erfaring med fejlsøgning og optimering af både hardware og software. Du har endvidere kendskab til automatisk deployment og vedligehold af større Linux miljøer, samt konfiguration og drift af netværk. Endelig har du en grundlæggende viden om og interesse for IT-sikkerhed og brænder for at lære mere om Big Data og/eller High Performance Computing (HPC)

Vi forestiller os, at du som person:

  • Arbejder systematisk
  • Bidrager til at omsætte teknologi til forretningsmæssige muligheder.
  • Bevarer overblikket og sikrer kvaliteten i dit arbejde.
  • Synes at forskellige hardware arkitekturer er spændende at arbejde med.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Du  har som ansat i FE desuden pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Arbejdssted
Forsvarets Efterretningstjeneste, Skydebanevej, Dragør.

Ansøgning
Ansøgning vedhæftet CV og anden relevant dokumentation skal sendes via nedenstående link. 
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 11 maj

Yderligere oplysninger
Vi forventer ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 20. 

Du kan få nærmere oplysning om stillingen ved at kontakte den lokale HR-partner på 3332 5566, lokal 2212.  Forventet opstart 1 august 2018

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

www.fe-ddis.dk finder du FE´s beretning, som er det sted, hvor du får det mest detaljerede indblik i FE´s opgaver, metoder, medarbejdere og FE som arbejdsplads. Her kan du også finde andre produkter, bl.a. FE´s årlige risikovurderinger, situations- og trusselsvurderinger samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder