Jobbet "Linux infrastruktur-administrator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Linux infrastruktur-administrator til Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen søger en Linux- og serveradministrator til at sikre drift, udvikling og formidling af vores Linux-baserede infrastruktur på Sundheds- og Ældreministeriets område.

Om afdelingen
Stillingen er placeret i Afdeling for Infrastruktur Og Support (IOS). I afdelingen er vi 40 medarbejdere, der yder daglig it-understøttelse af den offentlige sundhedssektors kunder. Herunder supporterer vi ca. 2500 medarbejdere under Sundheds- og Ældreministeriet, der til daglig benytter IT som centralt redskab til at udføre deres arbejdsopgaver. Det primære fokus i vores afdeling er stabil og sikker drift.

Dit arbejde
Den primære opgave for vores kommende Linux-administrator er at vedligeholde og udvikle vores Linux-infrastruktur. Der vil være et tæt samarbejde med forretningsområder ift. kundepleje, sikkerhed og arkitektur. Specielt inden for databehandling af økonomisk, klinisk og forskningsmæssigt sundhedsdata, er der et stigende behov for drift og support af Linux-systemer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • drift og administration af unix-miljøer, primært servere, som kører Red Hat Linux, men også enkelte SUSE og Ubuntu-servere
  • deltage i dialog og formidling af Linux-støttede systemer sammen med kunder og leverandører
  • at indgå i en overvågningsordning af infrastrukturen inden for normal arbejdstid
  • arbejde med systemer, der understøtter systemudvikling og konfigurationsstyring, fx Ansible
  • yde support til slutbrugere, som logger på Linux-systemer. Supporten kan fx. handle om databasedrivere, softwareinstallation og -troubleshooting.
  • integration af systemer mod Active Directory.

Din uddannelse og erfaring
Du har nogle års dokumenteret erfaring med Linux serveradministration eller er nyuddannet indenfor teknisk it-administration, er opdateret med ny viden om best practices indenfor drift, og føler dig hjemme i Linux. Du har en veludviklet forståelse for principper og praksis for virtualisering, overvågning, data- og netværks-kommunikation, opbygning af computersystemer, sikkerhed og dokumentation.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med flere af de primære teknologier vi arbejder med, såsom: Ansible (eller lignende), AD, DNS, SMTP, Kerberos, LDAP og NTP.
  • anser overvågning som centralt for drift af systemer
  • har mod på at tage nye værktøjer i brug, selvom du har begrænset erfaring med værktøjet.
  • har et godt kendskab til ITIL-procedure og processor ift it-Drift.

Dine personlige kvalifikationer
Du er en dygtig og grundig tekniker og er serviceminded af natur. Du er interesseret i at opbygge viden om Sundhedsdatastyrelsen og de brugere, som vi betjener. Du er nysgerrig og interesseret i at udvide din tekniske horisont, og du er motiveret til at opkvalificere og støtte dine kollegaer.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har ambitioner om højt patchniveau, grundig privilegieadskillelse. Fx slår du ikke automatisk SELinux fra, og du arbejder fleksibelt og med høj fokus på dokumentérbar mapning
  • fejlsøger i stedet for at reboot'e. Således er du ikke bange for at gribe til Wireshark, syslog-gennempløjninger, strace og lignende
  • ser vigtigheden af vidensdeling, fyldestgørende dokumentation og kan formidle din faglige viden i et klart og tydeligt sprog på forskellige niveauer, fra 1. line til ledelse.

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende og udviklende arbejdsopgaver i en virksomhed med engagerede og dygtige kolleger. Du bliver en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med kollegaer, der alle har fokus på faglighed og it-løsninger, der understøtter vores kunder.  

Derudover er vi en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause.

Om ansættelsen
Du vil blive ansat i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-Fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere samt HK/STAT eller HK-Samdata.

Der er tale om en varig fuldtidsstilling med ansættelsesstart hurtigst muligt.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til afsnitsleder Vahid Raben på tlf.: 3268 9202.

Er du interesseret?
Klik på "Ansøg" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2 - 4.

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen - uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder