Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Netgroup A/S har gennem de seneste 16 år leveret hosting og virtualiseringsløsninger til danske og udenlandske virksomheder, der har behov for en professionel løsning baseret på Enterprise klasse infrastruktur.

Er du en af de mange, der har for travlt til at skrive en ansøgning – og ønsker du alligevel at komme i spil til stillingen? Så vis virksomheden din interesse med et klik her, det tager max 2 minutter!

I forbindelse med Netgroups vækst, søger vi en teknisk funderet person med primære kompetencer indenfor drift af komplekse applikationsmiljøer, baseret på Linux. Det er en spændende og krævende stilling, der stiller store krav til teknisk forståelse, samarbejde, projektforståelse og en generel interesse for større Linux miljøer, kundespecifikke løsninger og dertilhørende teknik – ikke mindst den forretningsmæssige og markedsorienterede, som skal understøttes af udvikling.

Til gengæld vil den rette kandidat få ansættelse i et spændende miljø, der er på den absolutte forkant i markedet, samtidig med, at kandidaten får glæde af et af de stærkeste tekniske teams på deres område, som kollegaer.

Om stillingen:
Du vil indgå i ét af vores tekniske teams og dit primære ansvar vil være at sørge for at udvikle vores driftsmiljø og dertilhørende systemer, herunder implementering og drift. Det tekniske team, der i dag består af 22 højt kvalificerede og engagerede kollegaer vil være en del af den daglige sparring. Du vil sidde i Linux teamet, for det er der du har dine rødder og tekniske forståelse.

Netgroups forventninger til dig:
De helt konkrete opgaver kan opsummeres som:

  • Sikre en stabil drift og udvikling af Netgroups kunders hostede løsninger
  • Design og opbygning af specifikke løsning til kunder
  • Administration af linux systemer og linux baserede applikationer, herunder forventes det at du har:
    • Kendskab til Red Hat og Debian
    • Kendskab til MySQL / MariaDB; Posgresql og Mongo DB
    • Gerne kendskab HA Proxy, Ngin-x, Varnish, o.lign., samt simpel udvikling i Perl / Python
    • Gerne kendskab til Amazon Web Services
    • God forståelse for web og CMS miljøer
    • Gerne kendskab til automatisering af deployments og konfigurationsstyring (vi benytter Puppet)

Vi forventer at du tager ejerskab af dine opgaver og arbejder med et højt energiniveau, er veltalende, empatisk og sympatisk. Du har stor erfaring med drift af både mindre og større systemer, og kan være med til at udvikle vores interne systemer så de understøtter vores arbejdsgange. Du er selvstarter og tager dit arbejde seriøst, og du sætter en ære i at være den bedste på dit område. Du er stærk i kommunikationen med vore kunder, forhandlere og leverandører, og du brænder for at levere stærke kvalitetsløsninger til vores kunder. Da der kan forekomme kørsel i arbejdstiden, er det et krav, at du har et kørekort.

Det får du hos Netgroup:
Netgroup er en velkonsolideret hosting virksomhed, der har kontorer beliggende i hjertet af København. Vi er 45 ansatte, der hver dag brænder for at levere Danmarks stærkeste hosting platform til vore kunder. Vi har p.t. driftscentre placeret i Taastrup, Ballerup og Glostrup med godt 9000 servere, som vi drifter for vore kunder.

Vores hverdag er præget af en blanding af seriøsitet og humor. Vi har en fri tone og en meget høj grad af personlig frihed til at udføre sit job bedst muligt. Vi har frokostordning, frugtordning samt massageordning, ligesom vi naturligvis sørger for bærbar pc, mobiltelefon samt internet hjemme.

Send en ansøgning 
Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning samt CV i PDF til teknisk chef Joel Vest på e-mail via "Ansøg" linket. Skriv venligst ”Linux driftstekniker” i emnelinjen.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København K
keyboard_arrow_up
Startdato
26. april 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
26. maj 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse