Jobbet "Lektor/Adjunkt til elektronikingeniøruddannelser i Aarhus/Herning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Området Electronics and Photonics, som er en del af Institut for Elektro- og Computerteknologi (ECE) under Aarhus Universitet, er en ny sektion med fokus på forskning og undervisning inden for dette område.

Vi søger en lektor/adjunkt på fuld tid til vores elektronikingeniøruddannelser i Aarhus og Herning.

Vil du præge fremtidens ingeniøruddannelser?
Vi tilbyder et meget selvstændig job, med et afvekslende og fagligt udfordrende indhold på en arbejdsplads, der hver dag har fokus på at skabe flere og bedre ingeniører til samfundet.

Stillingen er for dig, der kan arbejde selvstændig og har evnerne til at præge og udvikle vores uddannelse, og for dig, der har lyst til, i tæt kontakt med virksomheder, private og offentlige parter, at anvende og udvide din faglighed igennem anvendt forskning og eksterne udviklingsprojekter.  

Du vil indgå i et stærkt team og samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere, som er placeret i Herning og Aarhus.

Stillingen
Vi søger en lektor/adjunkt, som kan hjælpe os med at uddanne nye ingeniører. Der forventes at du skulle varetage undervisningen med tilhørende forskning - afhængig af dine kvalifikationer - inden for et eller flere af uddannelsernes hovedemner, som:

  • Analog elektronik
  • Digital elektronik
  • Integrerede kredsløb og systemer
  • Elektronik for IoT
  • Micro Electronics
  • Indlejrede Systemer

Desuden skal du varetage projektvejledning og coaching af studerende, samt undervise, i nogle af vores grundfag på elektronik uddannelserne.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er civilingeniør (M.Sc.), måske suppleret med en Ph.d-grad, og at du er velfunderet eller specialiseret inden for mindst et af uddannelsens ovennævnte fagområder. Det vil være et plus, at du har relevant erhvervserfaring med ingeniørfaglige problemstillinger og har erfaring med forskning.. Ansøgere til stillingen skal afhængig af undervisningserfaring gennemføre et adjunktforløb.   

Arbejdspladsen
Stillingen skal varetages på to faste arbejdsstedsadresser i henholdsvis Aarhus og Herning. Fremmødet på hver enkelt arbejdsstedsadresse foregår efter aftale med din nærmeste leder. Ved ansættelsen forventes fordelingen mellem arbejdsstedsadresserne som udgangspunkt at være 3 dage om ugen med tjenestested i Aarhus og 2 dage om ugen med tjenestested i Herning. Arbejdsstedet i Aarhus er Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N. I Herning er arbejdsstedet Birk Centerpark 15, 7400 Herning. Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Ansættelsesprocedure
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse.

Et ansættelsesudvalg behandler kvalificerede indstillinger og indkalder til uddybende samtaler.

Der forventes samtaler i januar måned og stillingen forventes besat 1. marts 2022 eller snarest muligt herefter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Sektionsleder Lektor Farshad Moradi på tlf. +45 41893344, e-mail moradi@ece.au.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Ansøgning
Ansøgningsfrist for ansøgning med CV og eksamensbeviser er 22. november 2021.

OBS. Stillingen kræver ikke en phd-grad og ansøgere bedes derfor under feltet "PhD degree" angive oplysninger vedr. den sidst opnåede kandidat- eller ingeniøruddannelse.

Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, og evt. undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Referencer
Hvis du ønsker, at en referenceperson skal uploade et referencebrev på dine vegne, så angiv venligst referenceper-sonens kontaktoplysninger, når du indsender din ansøgning. Vi anbefaler, at du laver en aftale med den pågældende, inden du indtaster referencepersonens kontaktoplysninger, og at du sikrer, at referencepersonen har tid nok til at skrive referencebrevet inden ansøgningsfristen.
Det er desværre ikke muligt at sikre, at referencebreve indgivet efter ansøgningsfristens udløb bliver taget i betragt-ning.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge

Vi er opmærksomme på kønsbalancen ved Institut for Elektro- og Computerteknologi og vil særligt opfordre kvinder til at søge denne stilling. Ingen har fortrinsret og alle ansøgere vurderes efter kvalifikationer i henhold til stillingens kravprofil.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.