Jobbet "Leder til Vej og Park afdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Leder til Vej og Park afdeling i Furesø Kommune

Søges: Leder til Vej og Park afdeling i Furesø Kommune
Haves: 10 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere samt et stærkt lederkollegium

 
I Furesø Kommune søger vi en afdelingsleder til Vej- og Parkafdelingen i Center for By og Miljø. Vi ønsker en leder, der med sit motiverende lederskab og tætte dialog med furesøborgerne vil være med til at realisere visionen for Furesø som en attraktiv og grøn bosætningskommune. En afdelingsleder som vil arbejde vedholdent for bæredygtig udvikling, velfungerende infrastruktur og vækst i Furesø Kommune ud fra visionens overskrift: Vi skaber løsninger sammen.
 
Dit ansvarsområde
Du får ledelsesansvaret for 10 fagligt engagerede medarbejdere og ansvaret for kvalitet i opgaveløsningen, samt den daglige drift og udvikling af afdelingen. Du vil blive en del af den daglige ledelse i centeret sammen med centerchefen og lederne for Natur- og Miljøafdelingen og Plan- og Byggeafdelingen.
 
Vej- og Parkafdelingen har mange anlægs-, myndigheds- og udviklingsopgaver. Det forventes, at du er i stand til at balancere mellem konkrete beslutninger og langsigtede strategiske indsatser. 
Området er præget af en passende balance mellem daglige tilbagevendende administrative opgaver og nye projekter. I de kommende år vil opgaver omkring bl.a. støj og trafik være i fokus, for at kunne håndtere de mange nye borgere, der i disse år flytter til kommunen. Udvikling af kommunens pladser i bykernerne, rekreative stier, træplantninger og forbindelser i det åbne land og mellem byområder er ligeledes opgaver, der i disse år vil skulle prioriteres.
 
Der er generelt stort fokus på centrets arbejdsområder fra politikere, borgere, virksomheder og andre interessenter, og arbejdet foregår i dialog med disse. Du skal derfor gå forrest og tænke borgerinddragelse fra a-z, ligesom du skal kunne skabe retning og prioritere på et område med mange interesser.
 
Helt afgørende for at ovenstående lykkes er, at du med din ledelsesstil kan skabe engagement og arbejdsglæde i afdelingen. Desuden skal du være i stand til at arbejde tæt sammen med de andre afdelinger og centre. Du skal have et vedvarende fokus på at koordinere indsatserne og udnytte ressourcer og kompetencer på tværs, til gavn for helhedsløsninger for borgerne og virksomhederne. Derfor forventer vi følgende af dig:
 
Du har stærke ledelseskompetencer 
Din rolle bliver, at lede enhedens medarbejdere og skabe rammer og forudsætninger for, at de trives og kommer i mål med enhedens opgaver.
Vi forventer, at du har erfaring med ledelse - gerne fra en politisk ledet organisation - og at du kan styre og prioritere enhedens opgaver og økonomi.
Hvis du er en erfaren leder, kan vi sagtens udfordre dig - hvis ikke, kan du udvikle dit lederskab sammen med os. Du har godt humør, er båret af en energi, der smitter af på dine omgivelser, og har personlig integritet og robusthed.
 
Personaleleder, der går forrest 
Du sætter retning, kan skabe trivsel og bistår medarbejderne med at sikre de nødvendige rammer og retning for at de kan løse deres opgaver. Du er motiverende og nærværende, har gode samarbejdsevner og kommunikerer åbent, direkte og inddragende.
 
Leder, der kan oversætte og skabe overblik
Du skal kunne sætte dig ind i arbejdsområdets kompleksitet og kunne oversætte den tekniske verden til politikere og borgere. Du forstår og navigerer sikkert i en offentlig organisation med politisk ledelse. Du er beslutsom og handlekraftig, kan navigere i forskellige dagsordner og processer og samarbejder proaktivt.
 
Leder der kan styre og sætte retning 
Du planlægger i forhold til dine ressourcer, og du kan se og vurdere behov på længere sigt. Du kan håndtere økonomi og anlægsstyring. Vi ser gerne, at du har erfaring med styring af større udviklingsprojekter og kontrakter og er i stand til løbende at udvikle og effektivisere driftsopgaverne. 
 
Leder der har erfaring og indsigt i Vej- og trafikområdet 
Du har tidligere erfaringer inden for, eller generel indsigt i,  Vej og Park-området og har tidligere arbejdet direkte eller i tilknytning hertil. Erfaring med opgaver inden for vej- og trafikområdet vil blive vægtet højest. Dit arbejde vil være præget af en høj grad af brugerinvolvering - en opgave som vi forventer du har erfaring med.
 
Din nye arbejdsplads
Du vil blive ansat i Center for By og Miljø. Centeret består af et sekretariat og tre faglige afdelinger. Ledergruppen består af centerchefen og de tre afdelingsledere for Vej og Park, Plan og Byg samt Natur og Miljø. Der er i alt ca. 50 personer i centeret. Din dagligdag vi udfolde sig på Furesø Kommunes nye Rådhus, hvor der arbejdes i fleksible storrumskontorer med fokus på tværgående opgavevaretagelse..
 
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af kvalifikationer.
 
Tiltrædelse 1. juni 2018 eller snarest muligt.
 
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Ellen Hvidt Thelle  på tlf. 7216 5173 eller på mail eth@furesoe.dk

Ansøgningsfristen er den 8. april 2018 kl. 12:00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 15 og 16.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder