Jobbet "Leder til udvikling af værktøjer- og maskiner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Cook Medical søger en leder med teknisk forståelse og overblik til vores afdeling, Process Technology Development. Afdelingen udvikler processer og udstyr til produktion af Medical Devices i Cook-koncernen, såvel lokalt som globalt. Du skal lede og videreudvikle en afdeling, der skaber innovative løsninger på komplekse, tekniske udfordringer. Afdelingen har stærke tekniske kompetencer inden for mekanik, el-teknik og software. Hvis du har lysten og kompetencen til at lede en afdeling, hvor teknisk formåen, sund fornuft, kommunikation og entusiasme er nøgleordene, så er denne stilling noget for dig.

Du får ledelsesansvaret for afdelingen og sikrer, at den løser de igangværende opgaver samt videreudvikles i forhold til den lagte strategi. Afdelingen består af i alt 14 medarbejdere fordelt på konstruktører, hardware- og softwareingeniører samt montagemedarbejdere. Via tæt samarbejde med vores interne kunder udvikler afdelingen produktionsudstyr, der kan variere fra simple håndværktøjer til fuldautomatiske maskiner. Udstyret fremstilles overvejende i egen Tool Shop. Udover den tekniske sparring er fokus på og lyst til videreudvikling af dokumentation af udstyret en vigtig del af jobbet.

Dine arbejdsopgaver vil være at

  • lede og videreudvikle afdelingen med fokus på samarbejde, kompetenceudvikling og daglig sparring
  • skabe et godt samarbejds- og arbejdsklima via godt humør, entusiasme og faglig kompetence
  • sikre resultatskabelse i afdelingen i en travl dagligdag med mange prioriteter
  • bevare og videreudvikle det innovative miljø, der skaber de gode og solide løsninger
  • sikre den tværorganisatoriske kommunikation i løsningen af opgaverne, både lokalt og globalt
  • bidrage aktivt til at udvikle og strukturere afdelingens dokumentation via sparring med medarbejderne
  • optimere udviklingsprocessen fra specifikation til funktionsdygtig maskine og sikre, at vi rammer kundernes ønsker
  • deltage aktivt i udviklingen af tværorganisatoriske processer

Du har sandsynligvis en teknisk baggrund inden for mekanik eller el-teknik. Du har erfaring med ledelse samt lyst til at arbejde med mennesker og udvikle deres kompetencer på forskellige faglige og uddannelsesmæssige niveauer. Du forstår at motivere dine medarbejdere i en afdeling og virksomhed under stadig forandring. Du er løsningsorienteret og forstår at drive udviklingsprocessen i en balance mellem at finde de rigtige løsninger og samtidig have fokus på færdiggørelse af leverancen. Har du erfaring med maskinbygning, er det absolut en fordel. Generelt er samarbejdet og forståelsen på tværs af organisationen, lokalt og globalt, et must, og vi forventer, at social intelligens går hånd i hånd med en meget struktureret tilgang til dagligdagens udfordringer.

Vi forventer desuden, at du

  • har ledelseserfaring, gerne suppleret med en lederuddannelse
  • er målrettet og resultatorienteret, men samtidig tænker holistisk og agerer via samarbejde
  • har en teknisk uddannelse som baggrund, evt. maskiningeniør, el-ingeniør, maskinmester, maskintekniker eller lignende
  • har bredt kendskab til maskinbygning herunder konstruktion, el-diagrammer, PLC-styring samt integration af disse
  • gerne har erfaring med udstyr til produktion af Medical Devices eller medicin
  • har kendskab til relevante standarder inden for maskinbygning
  • har kendskab til ISO13485, GMP samt validering af processer
  • behersker engelsk i skrift og tale

We offer
Cook Medical's virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Medarbejderne er med til løfte Cook Medical's idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flextid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

Further information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Manufacturing Engineering, Torben P. Andersen, på tlf. 2324 9840.

Ansøgningsfrist den 13. september 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder