Jobbet "Leder til opbygning og udvikling af nyt område for projektering af jernbaneprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banedanmark har i de kommende år en række store projekter og programmer for udvikling af jernbanen. Vi er i fuld gang med at udbygge og hastighedsopgradere banen. De gamle og udtjente signaler erstattes af moderne it-baserede signalsystemer, og elektrificeringen gør den danske jernbane grønnere ved at muliggøre flere elektriske tog. Samtidig har vi en fortsat stor og vigtig opgave i at holde den eksisterende jernbane vedlige og forny den på de strækninger, der trænger.

I Anlægsdivisionen har vi det samlede ansvar for alle infrastrukturprojekter og -programmer lige fra strategisk planlægning, over planlægning og projektering til udførelse og aflevering til drift. Samtidig er vi ansvarlige for driften af de nye signalsystemer. Med en årlig omsætning på ca. 4-5 mia. kr. og ca. 700 medarbejdere er vi en af de største statslige bygherreorganisationer i Danmark.

Opgaven er at sætte den strategiske retning, skabe fælles målforståelse og holdånd
For at lykkes i stillingen skal du evne at sætte strategisk retning for nogle meget stærke faglige miljøer og lede gennem ledere. Idet der er tale om et helt nyt område i Banedanmark, hvor medarbejderne kommer fra dels andre dele af Banedanmark og dels skal ansættes, så vil det samtidig være en særskilt opgave at kunne skabe fælles målforståelse forankret i solide processer, holdånd og god trivsel.

I Banedanmark arbejder vi ud fra værdierne: ansvar, respekt og ambition. Vi forventer således, at du kan sætte og kommunikere klare ambitioner for området, at du tager ansvar for at området altid bidrager til at projekterne kommer i mål ud skelnen til silotænkning og samtidig skaber et respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø.   

Som områdechef for Spor og broprojektering vil du blive chef for ca. 70 medarbejdere fordelt på fire sektioner og indgå i Anlægsdivisionens chefgruppe med reference til den viceadministrerende direktør. De tre projekteringsfaglige sektioner har hhv. ansvaret for sporprojektering, bro- og konstruktionsprojektering og geoteknik, jord og afvandingsprojektering. Den fjerde sektion har ansvaret for BIM og CAD, herunder den strategiske udvikling af 3D-projektering i Banedanmark, særligt med fokus på at få it-løsningerne ud at virke i projekter og programmer.   

Erfaren leder med en stærk baggrund fra bygge- og anlægsbranchen
Som områdechef skal du lede ledere af ledere, hvorfor det er en forudsætning, at du har dokumenteret erfaring hermed. Du skal samtidig arbejde tæt sammen med andre ledere i både Anlæg og resten af Banedanmark som en del af en samlet leverancekæde. Således er erfaring med ledelse i matrix-organisationer en klar fordel. Endvidere er Banedanmark i gang med at udrulle mål- og tavlestyring i hele organisationen, hvorfor erfaring hermed også er en fordel. 

Vi forventer at du har en stærk lederbaggrund fra f.eks. bygge- og anlægsbranchen. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med at lede store projekt-, program- og/eller projekteringsopgaver, gerne jernbanerelaterede. Endvidere forventer vi, at du har en relevant lang videregående uddannelse.  

Som person er du en stærk kommunikator, som kan formidle komplekse sammenhænge, så det kan forstås. Du er i stand til at bevare ro og overblik også i pressede situationer, og du er ikke bange for at gå foran, når der skal træffes svære beslutninger.

Området er placeret i både Fredericia og København. Du vil således selv kunne bestemme, om dit primære arbejdssted skal være København eller Fredericia. Det vil dog være en forudsætning, at du ugentlig er til stede i både Fredericia og København, ligesom du løbende skal være tilstede på arbejdspladserne. Der må således påregnes en del indenlandsk rejseaktivitet.  

Løn
Ansættelse sker efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten, og stillingen erplaceret i løngruppe 1. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Stillingen er en åremålsansættelse.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte viceadministrerende direktør Peter Jonasson på 30 45 57 88.

For at søge stillingen klikker på linket ”ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.