Gå til hovedindhold
Jobbet "Leder til nyoprettet stilling til afdeling for Byggeri og Vedligehold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med ledelse, bygningsvedligehold, styring af større og mindre anlægsopgaver og Facilities Management i et kommunalt ejendomscenter med store ambitioner og fokus på kvalitet og udvikling, har vi jobbet til dig.

Jobbet:
Vi søger en person, der har relevant erfaring, godt humør, lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation og ikke mindst et center med masser spændende opgaver i pipelinen og en travl hverdag.

I jobbet skal du have særlig fokus på ledelse af team Byggeri og Vedligeholds 6-7 medarbejdere, sætte rammerne for udvikling med brugere og kerneopgaven i centrum. Udarbejde planer for bygningsvedligehold, det gode anlægsprojekt, og ikke mindst sikre den gode kommunikation og proces for alle involverede i forbindelse med såvel almindelige vedligeholdelsesopgaver som større byggerier fra den indledende dialog og planlægning til aflevering.
Der er tale om et udfordrende job med et højt aktivitetsniveau, hvor man selv er med til at skabe stillingen, og med rig mulighed for at sætte sit eget præg på dagligdagen, men hvor man også må regne med at skulle arbejde med almindelig driftsopgaver.

Organisering:
Du bliver en del af Glostrup Ejendommes ledelses team, og daglig leder og sparringspartner for Byggeri og Vedligehold, et tværfagligt team, der varetager bygningsvedligehold, styring af anlægssager, energi- og indeklima projekter og arealforvaltning.
Teamet består af 6-7 medarbejdere, hvoraf én har særlig fokus på energistyring og indeklima, én der arbejder målrettet med arealforvaltning, etablering af et FM-program samt nøgletal. Og de resterende arbejder alle med såvel vedligeholdelsesopgaver, samt større og mindre anlægssager heunder såvel nybyggeri, som renovering og ombygning.
Der er tale om et forholdsvist nyt team, med dygtige og ambitiøse medarbejder som alle bidrager med lysten til at skabe et godt og professionelt team. Medarbejderne er i øjeblikket organisatorisk placeret under centerchefen.
Glostrup Ejendomme er organiseret i 3 enheder, som udover Byggeri og Vedligehold er Økonomi og Udvikling, som varetager økonomi, strategi, ejendomsadministration, forsikring og udvikling, samt Service, som indeholder funktionerne kantine, rengøring og drift.

Glostrup Ejendomme er organisatorisk placeret som et selvstændigt center med direkte reference til kommunaldirektøren og politisk reference til Miljø- Teknik og Ejendomsudvalget. 
Centeret arbejder ud fra principperne i Facilities Management og har i alt 140 medarbejder, hvoraf 17 medarbejdere arbejder på kontoret på rådhuset.

Opgaverne:

  • Lede og udvikle teamets medarbejdere
  • Være del af Glostrup Ejendommes daglige og strategiske ledelse
  • Sætte rammerne for udvikling af teamet, opgaverne og være en synlig samarbejdspartner for vores brugere
  • Udarbejde en strategi og plan for vedligeholdelse af kommunens bygninger
  • Udvikle på procedure for det gode byggeprojekt
  • Bidrage til implementering af FM system
  • Økonomisk overblik over projekter

Dine kvalifikationer:
Du er en stærk leder med stor viden om- og interesse for byggefaget, udbud, Facilities Management, og med minimum 5 års erfaring med FM og de opgaver som er beskrevet. Det er vigtigt, at du har lyst til at være del af et team og et center i opbygning og udvikling, og at du kan lide at stå i spidsen for dine egne projekter. 

Det er derfor meget vigtigt, at du brænder for området, er faglig nysgerrig, serviceminded og god til at samarbejde internt og på tværs af hele kommunen og vores forskellige brugergrupper.

I en travl hverdag skal du kunne holde hovedet koldt, bevare overblikket og ikke mindst trives i et job med politisk fokus.

Vi forventer, at du er omhyggelig i din opgaveløsning, arbejder målrettet med alle slags opgaver, er en god kommunikator og åben for forandringer.

Vi lægger vægt på at du:

  • er en stærk leder
  • har kommunal erfaring
  • brænder for, anlægsstyring, bygningsvedligehold, og Facilities Management
  • er åben, udadvendt og imødekommende
  • er god til at kommunikere, mundtligt som skriftligt

Har stærke kompetencer inden for økonomistyring, prisestimering og at økonomisk overblik falder dig naturligt. 

Vi tilbyder:
Et spændende, afvekslende og udfordrende job i en organisation med et uformelt miljø og engagerede medarbejdere/kollegaer. En arbejdsplads i udvikling hvor dialog, åbenhed, anerkendelse og en stor portion humor er i højsæde, og hvor du ikke mindst kan være med til at gøre en forskel.

Løn og ansættelse
Sker efter gældende overenskomst samt efter principperne om Ny løn.
Ansættelse pr. 1. august 2020 eller snarest herefter.

Yderligere information
Ansættelsessamtaler er planlagt til at starte med 1. runde mandag den 11 maj og tirsdag den 12. maj.

2. runde 19. maj

Der kan forekomme test i ansættelsesforløbet. 
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Tibbe Knudsen
Centerchef
tibbe.knudsen@glostrup.dk
Tlf.: 4024 3445

Ansøgningsfrist:
4. maj 2020

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder