Gå til hovedindhold

Leder med ingeniørbaggrund
SCHOU BIRKENDORF arkitekter ApS

Stillingen
Stillingen er en nyoprettet lederstilling for en ny ingeniørafdeling i SCHOU BIRKENDORF arkitekter (SB-Arkitekter). Den nye leder skal have lyst til selv at bygge en ny afdeling op, da du bliver din egen chef og i høj grad også selv er med til at producere. Herudover skal du også være indstillet på at være opsøgende i forhold til projekter og opgaver til eksisterende og nye kunder.

Som leder får du i tæt samarbejde med SB-Arkitekter 9 dygtige medarbejdere. Opgaverne er afvekslende og udfordrende og spænder vidt fra klassisk ingeniørarbejde, BIM projektering, projektering af færdige projekter, indgå i de tidligste stadier i
projekter i SB-Arkitekter samt være en strategisk sparringspartner for ledelsen i SB-Arkitekter. Det tilstræbes at have alle fagdiscipliner in-house, således at der skabes ét komplet projektflow, hvor tidlige og optimale løsninger sikrer størst mulig
kvalitet - med bedst mulig økonomi til følge.

Du skal ligeledes varetage det ingeniørmæssige udviklingsarbejde hos SB-Arkitekter. Projektopgaver omfatter både nybyggeri og renovering inden for alle former for boliger, erhverv, offentlige institutioner og skoler, samt i plejesektoren.

Kvalifikationer
Du har en baggrund som konstruktionsingeniør, VVS-ingeniør eller Ventilationsingeniør. Den rette kandidat har stort drive og har ligeledes stor lyst og evne til at arbejde selvstændigt.

Du bliver en væsentlig medspiller i en veldrevet organisation i udvikling med ambitioner om organisk vækst. Det forventes derfor, at du yder et væsentligt biddrag til SB-Arkitekters ønske om at være kendt for en professionel og stor evne til at samarbejde med bygherrer og brugere - den bedste rådgivning og mest fagligt kompetente tilgang til hvert enkelt projekt. Du fremstår med et positivt engagement og har en god situationsfornemmelse. Du kommunikerer kompetent
og bevarer overblikket selv i travle omstændigheder. At være nytænkende, innovativ og proaktiv er bestemt et plus, som kan bidrage til, at SB-Arkitekter fortsat er en attraktiv og fagligt kvalificeret samarbejdspartner.

Ansøgning
HR-Kompagniet med konsulenterne Anders Moestrup og Lene Bakgaard bistår ansættelsesprocessen og gennemførelse af ansættelsesinterviews.

Ansøgning inkl. foto + CV fremsendes senest den 25/2-2018 via "Ansøg" linket.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Indehaver Ole Schou (tlf.: 4011 2268) eller Indehaver Hans Birkendorf (tlf. 2986 7327) eller hos konsulent Anders Moestrup (tlf. 2335 8090).

Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt.

Se endvidere www.sb-arkitekter.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Holbæk
keyboard_arrow_up
Udgivet
18. januar 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
25. februar 2018
phone
Kontakt
Ole Schou
Tlf.: 4011 2268
work
Type
Fastansættelse