Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Vi får flere opgaver og søger derfor forstærkning til vores tilsynsteam, der blandt andet arbejder med certificering af jernbanevirksomheder. 
Hvis du vil være med og kunne tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem det politiske og det praktiske, så er det måske dig, der skal være vores nye kollega. 

Vi forventer, at du har: 

  • uddannelse som ingeniør, cand.techn.soc. eller lignende  
  • godt kendskab til ledelsessystemer  
  • erfaring med audit 
  • gode evner til at kommunikere i skrift og tale
  • flair for anvendelse af IT-værktøjer, både administrative og tekniske 

Du må endvidere gerne have: 

  • en naturlig og afbalanceret gennemslagskraft  
  • interesse for jernbaneområdet 
  • en analytisk og systematisk tilgang  

Du kommer til at indgå i et team af engagerede og hjælpsomme kolleger, der arbejder for de fælles mål. Vi forventer, at du er god til både at arbejde selvstændigt og i team, og at du kan formidle komplekse problemstillinger i et letforståeligt sprog. 

En af tilsynsteamets hovedopgaver er at føre tilsyn med, at virksomhederne har et velfungerende ledelsessystem. Herudover gennemfører vi også inspektioner, indsamler og behandler data om ulykker og hændelser på den danske jernbane og andre opgaver i forbindelse med tilsyn med jernbanesikkerheden. 

Dine væsentligste opgaver vil være at: 

  • lede og deltage i audits og inspektioner hos virksomhederne i branchen 
  • medvirke til at udvikle virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer 
  • medvirke til fortsat forbedring af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tilsynsindsats 
  • bidrage til at sikre en sammenhæng mellem det, der sker på europæisk plan og udviklingen i Danmark 

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i moderne byggeri i Ørestaden med engagerede kolleger og en travl arbejdsdag, hvor vi også prioriterer, at der er sammenhæng mellem fritid og familieliv. 

Løn og ansættelsesforhold 
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen - hvem er vi… 
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, vej, luftfart og havne, hvor kerneområderne er tilsyn og regulering samt regulering af bygge- og boligområdet. 
Vi er ca. 475 medarbejdere fordelt på mange forskellige faggrupper, der udgør en bred vifte af specialister og generalister. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.  
Du kan læse mere om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på www.tbst.dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Birte Pedersen på tlf. 4178 0463.  

Ansøgning 
Send din ansøgning via Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen elektroniske ansøgningsportal ved at klikke på "Ansøg"
Ansættelsessamtaler vil blive gennemført løbende.  

Sidste frist for ansøgning er den 17. april 2017. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København S
keyboard_arrow_up
Startdato
20. marts 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
17. april 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse