Jobbet "Lean Project Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du minimum 3 års erfaring med Lean, og kunne du tænke dig at sætte den i spil i en international virksomhed i udvikling? Brænder du for at gøre en forskel igennem procesoptimering og produktionsudvikling? Besidder du gode projektledelsesevner, og får du tingene til at ske?

Bliv en del af Lean teamet i Kamstrup
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed og en af verdens førende leverandører af intelligente måleløsninger til energi- og vandforbrug. Vores produktion, administration og udvikling er samlet på hovedkontoret i Stilling, syd for Aarhus. Vi søger en ny Lean Project Manager til vores Lean team, som skal være med til at sikre, at vi har de rette Lean kompetencer og adfærd, der bidrager til at vi opnår vores strategiske målsætninger.

I den nyoprettede stillingen som Lean Project Manager vil du få en central rolle i udbredelse af Kamstrups Lean produktionssystem. Med direkte reference til vores Head of Lean, bliver du en del af et team på 4 medarbejdere, som sammen er ansvarlige for at forankre Lean i hverdagen og sikre ’best practice’ på tværs af fabrikkerne. I teamet lægges der stor vægt på faglig sparring og feedback, og du vil ligeledes få en bred kontaktflade på tværs af organisationen igennem samarbejde med erfarne kolleger inden for både teknik, udvikling og produktion.

En stilling med fokus på udbredelse af Lean produktionssystem
Som vores nye Lean Project Manager vil du, i samarbejde med dine kolleger, deltage i implementeringen og udbredelsen af Lean aktiviteter i Kamstrup. Du vil få ansvaret for optimeringsprojekter på produktionsgulvet, men også enkelte større strategiske opgaver, som vil ramme bredt på tværs af organisationsansvar og fabrikker.

Mere specifikt vil dine opgaver være:

  • Dataindsamling og analyse
  • Belysning af spild og forbedringspotentialer
  • Implementering, standardisering og efterfølgende resultatopfølgning af Lean aktiviteter
  • Afvikling af workshops med forskellige interessenter i forskellige organisationslag
  • Lean optimeringsprojekter af ca. ½ - 2 måneders varighed
  • Opbygning af Visual Management System

Din personlighed er vigtig for os
For at lykkes i rolle som Lean Project Manager, er det et krav at du:

  • Har minimum 3-5 års dokumenteret erfaring med Lean, gerne fra en lignende stilling
  • Har minimum 3-5 års erfaring fra et større produktions set-up
  • Har en faglig uddannelse som produktionsingeniør, maskiningeniør, logistik/supply chain BSc /cand. eller lignende

Som person er du udadvendt og god til at kommunikere til forskellige faggrupper. Da du i jobbet skal formidle strategiske beslutningsprocesser i en stor produktion er det vigtigt, at du besidder gode kommunikationsevner og er i stand til at begå dig på tværs af en bred organisation. Derudover kan du lide at gå forrest og få tingene til at ske, samtidig med at du evner at arbejde struktureret og analytisk.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
I stillingen som Lean Project Manager tilbyder vi dig en stilling, hvor udvikling er i højsædet, og daglig sparring med dygtige kollegaer er en naturlig del af hverdagen. Du vil opleve stor frihed under ansvar og rig mulighed for at udvikle Lean produktionssystemet i Kamstrup.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Lean, Hamid Norasi på tlf. 8993 1000.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder