Jobbet "LEAN & Performance Excellence Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for udvikling og optimering af produktionsprocesser og produktionsudstyr? Ønsker du at arbejde i en global verdensledende virksomhed indenfor kommunikationsudstyr, hvor du i tæt samarbejde med alle afdelinger i virksomheden bliver ansvarlig for at drive løbende forbedringer ved brug af LEAN og Performance Excellence metoder? Så er du den person vi søger til Corning Optical Communications i Vordingborg.

Corning Optical Communications ApS er placeret på Sydsjælland - tæt på motorvejen og kun 45 min fra København. Vi er ejet af Corning Inc. - verdens førende indenfor bl.a. specialglas og keramik - som samtidig producerer og sælger komponenter til højteknologiske systemer indenfor elektronik, mobile emissionsfilter, telekommunikation og biovidenskab.

Siden grundlæggelsen i 1983 har Corning Optical Communications Aps været den hurtigst voksende coaxial connector producent i Europa, drevet frem af velmotiverede og dygtige medarbejdere og en filosofi om, at ledelse og samarbejde baserer sig på respekt og tillid til den enkelte. Denne filosofi er en stor del af vores succes og har bidraget til, at mere end 95 % af vores produkter i dag sælges over hele verden.

Om jobbet
Dit job som LEAN og Performance Excellence Engineer vil være at sikre, at der løbende laves forbedringer i virksomheden ved brug af blandt andet LEAN, DMAIC og Six Sigma værktøjer. Målet er at der skabes omkostningsreduktioner, kapacitetsforbedringer og en selvdreven kultur omkring løbende forbedringer. Din hverdag vil være præget af mange varierende opgaver og projekter med stor kontaktflade internt i virksomheden. Du vil både være ude på gulvet for at få tingene til at ske, og du vil samtidig fungere som mentor og coach for andre, der arbejder med LEAN og Performance Excellence, og ikke mindst drive opsamling af data og rapporteringer.

Dine primære opgaver vil være

  • Projektledelse og koordinering af LEAN, DMAIC og Six Sigma
  • Optimering af processer og flow ved brug af LEAN (f.eks værdistrømsanalyse, OEE, standardiseret arbejde og visualisering) for at skabe besparelser
  • Ansvarlig for kurser/workshops for at udbrede kendskab til LEAN værktøjer
  • Aktiv deltagelse i koncernens globale netværk af LEAN ingeniører

Dine kvalifikationer

  • Du er uddannet ingeniør med kendskab til LEAN
  • Gerne nyuddannet eller på vej til et af dine første jobskift
  • Du kan drive forandringer
  • Har overblik, arbejder struktureret og med en analytisk tilgang til problemløsning
  • Er handlingsorienteret og god til i pressede situationer at holde fokus på at nå resultaterne
  • Er god til at opbygge relationer på tværs af organisationen og søge information
  • Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk (koncernsprog)
  • Du er superbruger af EXCEL

Bliv en del af en succes
Vores succesfulde og innovative produkter gør, at vi har store forventninger til fremtiden, og du vil få en central rolle i at sikre en løbende forbedring og udvikling af vores produktion for at bidrage til at opfylde disse forventninger. Du får et selvstændigt job, hvor du får mulighed for at præge den virksomhed du arbejder i, og samtidig vil der være gode muligheder for at påvirke din fremtidige udvikling globalt i Corning både fagligt og personligt. Du bliver del af et team og en virksomhed med hjælpsomme og engagerede kollager i et travlt og uformelt miljø med humor, som du vil kunne sparre med i din hverdag. Du tilbydes løn efter kvalifikationer samt pensions- og fælles bonusordning.
Der må forventes cirka 20-30 rejsedage pr. år.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt på email via "Ansøg" linket.
Ansøgningsfristen er den 24. september 2017.
Du kan læse mere om Corning Inc. på http://www.corning.com.
Ligesom du er velkommen til at kontakte Rikke Krøyer på 5598 9594 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder