Gå til hovedindhold
Jobbet "Lead Softwareudvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ansvar for softwareudvikling * Hovedkontor i Aarhus * Potentiale til at blive teknisk chef

PROTECT A/S har siden 2001 udviklet, produceret og installeret tågekanoner over hele verden sammen med deres partnere. I dag har PROTECT den markedsledende position på verdensplan med mere end 70.000 anlæg installeret. Væksten kommer til at forsætte.

En tågekanon har til formål at standse et røveri eller et indbrud på en effektiv måde. Over hele verden tager det typisk politiet eller alarmselskabet mellem 5 og 45 minutter at komme frem, når røveriet/ indbruddet sker. I den periode er gerningsmændene typisk over alle bjerge med værdierne.

PROTECT tågekanoner afhjælper problemet på sekunder, ved automatisk at fylde et rum med tåge, som efterlader de ansatte uskadte og sender gerningsmændene tomhændede hjem. Især banker, smykkeforretninger, kontorer, apoteker og tandlæger har tågekanonerne installeret.

På vegne af PROTECT søges en Lead Softwareudvikler. Du får reference til virksomhedens direktør.

Ansvar for back-end og front-end softwareudvikling – og på sigt et teknisk ansvar i virksomheden
Som Lead Softwareudvikler i PROTECT får du ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af software i C og C# – i samarbejde med de nuværende programmeringsleverandører. Derudover skal du håndtere og videreudvikle PROTECTS IntelliCloud, IntelliSuite og IntelliBox samt generel API over mod slutkundens sikkerheds-/ alarmsystem.

Du har samtidigt det samlede projektledelsesansvar for udviklingen af nye produkter og planen er, at du på sigt bliver ejer af hele produktprogrammet i PROTECT, samt indtræder i en stilling som teknisk chef. Det er derfor en fordel, hvis du har bred indsigt og interesse i, hvordan mekaniske enheder fungerer.

Du er formentligt uddannet ingeniør. Om du har læst elektroingeniør, IKT eller datalog er ikke det væsentligste. Du skal gerne have erfaring med at lægge software på micro controllere og have forståelse for cloud-løsninger og API. Derudover skal du have arbejdet med at styre udviklingsprojekter og du skal have arbejdet tæt sammen med andre afdelinger i virksomheden.

Den ideelle kandidat trives med at være en ekspert på sit område og er i stand til at omforme noget komplekst til noget simpelt, så andre kan forstå det nødvendige budskab. Du har stærke samarbejdsevner og har altid fremdrift for øje. Problemer er noget, man løser – uden at dvæle for længe ved dem.

Agil dansk virksomhed som er kendt for at have den bedste kvalitet på verdensmarkedet
PROTECT A/S er en 100% danskejet virksomhed, der har et solidt økonomisk fundament. Virksomheden har 20 ansatte, og anvender desuden eksterne leverandører.

PROTECT A/S får produceret sine tågekanoner hos eksterne samarbejdspartnere, og kan dermed koncentrere sig om kerneydelsen, at udvikle og vedligeholde et stærkt produktprogram. I virksomheden har man dygtige partnere i form af distributører og installatører, i de forskellige markeder verden over, som varetager drift af tågekanonerne og løser de fleste småproblemer.

Arbejdsstedet er Viby J, lidt syd for Aarhus, hvor virksomheden har administration, produktudvikling og testfaciliteter.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mikael Hage på telefon +45 2132 9212. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder