Jobbet "LCA ekspert og Bæredygtighedsleder til anlægs- og infrastrukturprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for bæredygtighed og for at præge fremtidens infrastruktur? Til vores bæredygtighedsteam i divisionen for infrastruktur søger vi en bæredygtighedsleder, der brænder for at være frontløber i markedet for bæredygtig infrastruktur.

Swecos team “Digitalisering og Bæredygtighed”, er i en stærk udvikling og står overfor spændende udfordringer ift. bringe bæredygtighedsagendaen ind i anlægs- og infrastrukturprojekter. Vi søger derfor efter en dygtig bæredygtighedsleder med en stærk faglig profil indenfor LCA af anlægskonstruktioner, broer, tunneller mv.

Sweco er markedsførende indenfor bæredygtighedscertificering i Danmark, har et velsmurt internationalt netværk indenfor bæredygtig infrastruktur og flere igangværende projekter i Danmark, hvor du vil være i gode hænder blandt dygtige kollegaer på området, men samtidigt være med til at drive og påvirke din egen udvikling og Swecos bæredygtige agenda.

Vi designer, udvikler og leder vores kunders projekter i alle faser, hvorfor vi søger efter en profil som kan bidrage i en strategisk proces for at udvælge bæredygtige mål, men samtidig kunne indgå i konkrete designløsninger. Vi arbejder på vores projekter ud fra et bæredygtigt livscyklusperspektiv, hvor viden om materialer, sundhed og den cirkulære agenda er afgørende. Ligeledes arbejder vi med digitale processer og værktøjer som understøtter effektiv datahåndtering for at kunne tage korrekte bæredygtige valg hurtigt og effektivt til gavn for vores kunder.

Om jobbet
En bæredygtighedsspecialist i Sweco er specialiseret i udvikling af helhedsorienterede strategier for bæredygtig infrastruktur og som kan facilitere beslutningsprocesser og koordinere leverancer hos kunder og samarbejdspartnere. Dit fokus vil være bæredygtighedsledelse af projekter gennem design, udvikling, projektering, udførelse og aflevering- og du vil indgå som en del af netværket af bæredygtighedsledere i Sweco.

Jobbet vil derfor byde på en stilling med variation af projektledelse og projektdeltagelse på bæredygtigheds-projekter samt mulighed for at bidrage til den faglige udvikling på området.

Helt konkret vil du løse opgaver indenfor:

  • Projektledelse indenfor bæredygtig infrastruktur
  • Arbejde med certificeringer af bæredygtig infrastruktur (herunder SEQUEL, DGNB, LEED, BREEAM, WELL mv.)
  • Være bæredygtighedsleder for designprocesser og LCA
  • Indgå i integrerede design processer med bæredygtighed som omdrejningspunkt
  • Udarbejde og implementere skræddersyede bæredygtighedsstrategier
  • Udføre materialevurderinger ift. materialers miljøbelastninger og toksicitet
  • Rådgive byggevareproducenter om dokumentationskrav
  • Rådgive om bæredygtighed gennem bygherrerådgivning

Om dig
Du er uddannet ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør og ligeledes har du gennemført f.eks. DGNB auditor uddannelsen, CEQUAL kurser e.l., har erfaring med InfraLCA og bæredygtighedsbegreber indenfor LCA/LCC, kender til digitale processer indenfor IKT og BIM. Du ønsker at arbejde målrettet og dedikeret som LCA specialist og bæredygtighedsleder med skræddersyede strategier for bæredygtig infrastruktur. Du trives i tværfaglige teams og projektsamarbejde, men kan også arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver. Du har erfaring med de indledende faser af anlægsprojekter og konkurrencer, en god procesforståelse, interesse i integrerede designprocesser og ønsker at arbejde med fagområder med relation til bæredygtigt byggeri.

Om os
Det er Swecos ambition at levere mere end hvad vores kunder efterspørger og mens vores største bidrag til den bæredygtige udvikling sker gennem vores projekter, har vi også sat ambitiøse mål for vores egne kontorer og drift. Swecos mål er således at være klimaneutrale i 2040 og gå forrest i alle de markeder, vi opererer i. Sammen med vores kunder bruger vi vores viden og kompetencer til at udvikle industrier, byggeri, energisystemer, infrastruktur og mange andre dele af samfundet i tråd med FN’s 17 Verdensmål.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger – til effektiv transport og moderne hospitaler alt sammen med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for kundernes behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores virksomhed, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning

Sådan kommer du videre
Kontakt Alexander Bennedsen på tlf. 5372 1243 eller mail alexanderskjot.bennedsen@sweco.dk hvis du er nysgerrig på stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest 20. februar 2022. Vær venligst opmærksom på at vi indkalder til samtaler løbende og ansætter stillingen hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder