Jobbet "Landmålingstekniker til HOFOR" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som vores nye landmålingstekniker bliver du en del af Design & Dokumentation. I sektionen Design kommer du til at arbejde med varierende opgaver, der sikrer datagrundlaget for drift af ledningsnet, projektering, planlægning mm. i tæt samarbejde med andre landmålingsteknikere og tekniske designere. Du planlægger og prioriterer i samarbejdet med dine kolleger og foretager opmåling i marken med efterfølgende databeregning af opmålte data. Du skal sammen med dine kolleger være med til at udvikle området.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Opmåle eksisterende ledningsanlæg til registrering i GIS
  • Opmåle eksisterende forhold til planlægning, projektering og situationsplaner
  • Redegøre for data fra opmålinger

Samarbejde og sparring med kolleger er vigtigt, og du kan se frem til at blive en del af en virksomhed, hvor viden og faglighed værdsættes. Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger.

Kvalitetsorienteret, initiativrig og gode samarbejdsevner

Vi forventer, at du har en uddannelse som landmålingstekniker eller tilsvarende teknisk uddannelse. Du har erfaring inden for forsyning, lednings- og situationsopmåling samt opmåling med GPS og TS. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Leica instrumenter og software, Civil 3D, Infinity, Cyclone og scanning, men dette er ikke et krav.

Som person er du engageret, initiativrig og føler ansvar for dine opgaver. Du er serviceminded, og skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde.

Der er vigtigt, at du kan skabe gode relationer, og at du trives med dagligt samarbejde med kolleger både internt i afdelingen og på tværs af organisationen. Kvalitet er centralt i vores arbejde, og vi forventer, at du sætter en ære i at afslutte dine opgaver med et godt resultat.

Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B. Virksomhedssproget i HOFOR er dansk.

Bliv en del af en større udvikling

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas, fjernkøling og vindenergi.

Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i Hovedstadsområdet. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR.

Du kan læse mere om vores arbejde med at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer/.

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Hanne Jørgensen, på telefon 2795 2793.

Ansøgningsfristen er den 14. november 2021.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt.

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”søg stillingen”.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.

HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Vi er knap 1400 engagerede medarbejdere, der skaber en årlig omsætning på omkring 6,6 mia. kr. Sammen sørger vi for, at en mio. danskere får rent drikkevand, og vi forsyner byer med klimavenlig fjernvarme, bygas og fjernkøling, ligesom vi afleder spildevand og opfører vindmøller. HOFOR ejer også Amagerværket, hvor vi producerer fjernvarme og el. Vores mål er at levere forsyningsløsninger, der er grønne, sikre og billige – på en måde hvor vi beskytter grundvandet, koordinerer klimatilpasning og skybrudssikring, og leverer en CO2-neutral energiforsyning. Disse mål og ambitioner samler vi under overskriften: Bæredygtige byer.