Jobbet "Læringskonsulent med fokus på tekniske uddannelser" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Science and Technology Learning Lab (STLL), Aarhus Universitet, søger en læringskonsulent til kompetenceudvikling af undervisning m.v. hos det videnskabelige personale – især på vores Faculty of Technical Sciences (TECH).

På STLL udvikler vi undervisningen i samarbejde med forskere, undervisere og studieledelse, herunder både face-to-face delen, de studerendes forberedelse og den digitale understøttelse af undervisningen. Vi arbejder integreret med teknologi i undervisningen (educational IT), specielt hvordan det digitale og det fysiske læringsrum kan understøtte hinanden og de studerendes læring. Vi søger derfor en kollega der kan udbygge vores kompetenceudviklingsindsats over for forskere og undervisere.

Ansættelse: 1. august 2020 eller snarest derefter.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaver omfatter blandt andet

  • Designe og afholde kurser for det videnskabelige personale – især på TECH.
  • Indgå i konkrete udviklingsforløb af undervisningen på kurser og i projekter, herunder udviklingen af blendede forløb
  • Indgå i vore daglige opgaver såsom kurser for vore adjunkter m.m.
  • Skaffe evidens for vores indsatser
  • Eventuelt deltage i og hjemsøge eksterne projekter

Ønskede kompetencer
Vi ønsker, at du har en forskningsmæssig baggrund inden for et af TECHs fagområder, solidt kendskab til udvikling af undervisning, erfaring med vejledning m.m. på tekniske videregående uddannelser, kan kommunikere klart og præcist samt behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Det er en fordel, hvis du er fortrolig med brugen af teknologi i undervisningen, har brede kompetencer inden for undervisningsudvikling og/eller curriculumudvikling, har erfaring med hvordan der kan skabes evidens for undervisningsindsatser og meget gerne en supplerende uddannelse inden for undervisning og læring.

Hvem er vi
STLL er en relativ lille enhed (10 fastansatte), hvor vi arbejder sammen på kryds og tværs, men også har hver vores universitetsdidaktiske specialisering. Vi er et miks af didaktikere og fagspecialister, der altid arbejder i tæt kontakt med underviserne.
En stor del af vores tid går med at holde kurser/workshops og være involveret i konkret design af undervisning (både den traditionelle, vejledning, øvelser m.m. samt det fysiske og det digitale læringsrum). Vores mål er altid at lave noget, som virker i praksis. Du kan læse mere om STLL på vores hjemmeside: stll.au.dk.

Arbejdssted
Arbejdssted vil være Aarhus Universitet, Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerleder Jens Bennedsen, jbb@stll.au.dk, tlf. 4189 3090

Ansøgningsfristen er 1. Juni 2020.

Formalia
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Afhængig af din erfaring, kompetencer og uddannelsesniveau vil ansættelsen være som AC medarbejder eller specialkonsulent. 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder