Gå til hovedindhold

Laboratoriemanager til Datalogi og Informatik på RUC

RUCs IT-afdeling søger i samarbejde med Institut for Mennesker og Teknologi (IMT) en Laboratoriemanager til understøttelse af datalogi og Informatik på RUC.  

Datalogi og Informatik har på både undervisnings og forskningssiden særlige behov for avancerede hardware og software løsninger. IT-systemer og IT-behov adskiller sig væsentligt fra det normale kontor eller databehandlingsbehov for mange andre ansatte på RUC. Visse typer undervisning kræver særlige netværks- og serveradgang der sikkerhedsmæssigt skal adskilles fra det øvrige netværk på RUC. Du vil stå for den daglige drift af laboratorier i tilknytning til fagene. Her arbejdes der med VR, droner, robotter, interaktive installationer og indlejrede systemer.  

Roskilde Universitet har godt 9.000 studerende og ca. 1.000 ansatte.  

Stillingen  
Du får det daglige ansvar for at infrastrukturen til IT-undervisning og forskning i datalogi og informatik miljøet fungerer tilfredsstillende. Dette omfatter bl.a.:  

  • Support til studerende mht. avanceret brug af database servere og webudviklingsplatforme.  
  • Det gælder både for undervisning fra indledende niveau for studerende uden egentlig it-baggrund til avancerede kurser på kandidatuddannelserne i datalogi. Systemer, behov, support og opsætninger er væsentlig forskellige i disse situationer.  
  • Introduktion og løbende vejledning omkring centrale værktøjer, så som versionsstyring (Git, GitHub), Diagrammeringsværktøjer (UML, E/R), programmeringsmiljøer (JAVA, PHP, C#, Python, R)  
  • Hjælp og support for studerende og undervisere/forskere omkring specifikke udviklingsmiljøer, frameworks, tools, etc.  
  • Etablering/vedligeholdelse af særlig netværk til brug for undervisning og forskning i netværksprogrammering og distribuerede systemer.  
  • Ansvar for diverse laboratorieudstyr på datalogi og informatik i tilknytning til undervisning og forskning. Dette gælder bl.a. robotsystemer (Lego Mindstorms, droner, quadcoptere), Virtual Reality udstyr (HTC/Vive), Augumented Reality udstyr, elektronik og microprocessorer (Arduino, RaspberryPi, mm.), netværksclustere til High performance systemer.  
  • Assistere med installation af særligt forskningssoftware og koordinering af særlige aftaler om studenteradgang til særlige programmeringsomgivelser for datalogistuderende (f.eks. Microsoft og IBM).  
  • Ansvar for udvikling af systemer i tilknytning til Labs (Experience Lab, Artificial Reality Lab, Robot Lab, mm.).  
  • Kontaktperson til FABLab omkring samarbejde, udveksling af udstyr, erfaringsudveksling, osv.  
  • Sammen med dine kollegaer i IT-afdelingen vil du ligeledes indgå i arbejdet med styrkelse af forsknings-IT på RUC.  

Kvalifikationer  
Vi forventer, at du har softwareudviklingserfaring i en vifte af programmeringssprog og arbejdet med kobling mellem software og den fysiske verden med f.eks. robotteknologi, internet-of-things, eller indlejrede systemer. Du har erfaring med systemudvikling af større systemer, herunder kendskab til processtyring og udviklingsmodeller. Du har erfaring med brug af IT i tværfaglige sammenhænge til f.eks performances og formidling og hvor IT bruges i innovative sammenhænge i det fysiske rum.  

Vi forudsætter, at du har en fagrelevant uddannelse som f.eks. datalog, it-kandidat eller ingeniør.  

Vi forventer ligeledes, at du har erfaring med:  

  • Objektorienteret programmering, webapplikationer  
  • Versionsstyring – gerne GitHub  
  • Diagrammeringsværktøjer (UML, E/R)  
  • Dataintegration (f.eks. webservices, SOAP, XML, JSON)  
  • Internet-teknologier (f.eks. PHP, HTML5, CSS3, jQuery, Bootstrap)  
  • Udvikling på Linux platformen  
  • Udvikling af apps til mobiltelefoner og/eller tablets  

Vi lægger stor vægt på, at du arbejder systematisk og selvstændigt. Du skal evne hurtigt at sætte dig ind i nyt stof, være udadvendt og trives godt med projekt- og tværfaglige samarbejder. Du skal kunne fungere godt i samarbejde med andre og kunne formulere dig flydende på dansk og engelsk, i både skrift og tale. Du skal kunne trives med deadlines i et dynamisk arbejdsmiljø og formå at bevare ro, overblik og ikke mindst det gode humør i en travl hverdag.  

Roskilde Universitet  
På Roskilde Universitet bliver du del af en arbejdsplads, der lever af at udvikle mennesker og deres viden, og som har en lang tradition for at tænke utraditionelt og nyt. I IT-afdelingen har vi en uformel omgangstone og en bred kontaktflade til det øvrige universitet. Vi lægger stor vægt på at have et fagligt skarpt og inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at deltage i mange spændende projekter inden for en bred vifte af driftstekniske områder og udviklingsprojekter.  

Ansættelse  
Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen inklusive frokost. Vi ser gerne, at du kan begynde snarest eller efter nærmere aftale.  

Mere information  
Du er velkommen til at kontakte Studieleder Mads Rosendahl på 4674 3846 eller madsr@ruc.dk, alternativt IT-souschef Mads Sinkjær Kjærgaard på 4674 3824 eller msk@ruc.dk  

Ansøgning  
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ 

Ansøgningen skal indeholde:  

  1.  Motiveret ansøgning  
  2. CV  
  3. Dokumentation for uddannelse  

Ansøgningsfristen er 23. november 2018.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.  

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 48 og 49.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.