Jobbet "Laborantpraktikant til Institut for Retsmedicin" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Afdeling for Retskemi er et drifts- og udviklingslaboratorium, der primært udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for Justitsministeriet. Arbejdet omfatter undersøgelse af humanbiologisk materiale, pulver, tabletter, plantemateriale og væsker for indhold af blandt andet lægemidler, misbrugsstoffer og dopingmidler. Det er endvidere afdelingens opgave at udfærdige erklæringer til retsligt brug, fortolke analyseresultater og afgive sagkyndige vurderinger/udtalelser til retsvæsenet inden for afdelingens opgaveområder. Afdeling for Retskemi er akkrediteret af DANAK efter laboratoriestandarden ISO 17025.

Dine arbejdsopgaver
Som laborantpraktikant er dine primære opgaver at deltage i det daglige analysearbejde, hvor du har et tæt samspil med kompetente kolleger. Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Lave prøveforberedelse (fastfase og væske/væskeekstraktion, proteinfældning, fortynding).
  • Sætte analyseserier op på fx HS-GC-FID, GC-MS, UPLC-QTOF og UPLC-MS/MS.
  • Foretage resultatbehandling i instrumentsoftware og LIMS.
  • Afhjælpe analytiske problemstillinger i samarbejde med laboranter og kemikere. 
  • Fremstille og kontrollere standarder og kontroller.
  • Kontrol og udvejning af pipetter. 

Der vil være mulighed for at fordybe sig i et specielt område i forbindelse med afgangsprojektet. 

Dine kompetencer 
Vi kræver, at du kan fremvise en ren straffeattest, har bestået laborantskolens eksamener. Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Vi forventer, at du taler og skriver dansk.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte laborant Eva Lysdahl,  tlf.: +45 8716 7575. Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 100, 8200 Aarhus N, Danmark. Vi forventer at afholde samtaler uge 35.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning.
  • Curriculum Vitae.
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser).
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet. 

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.