Jobbet "Laborantpraktikant – Organisk Kemi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I forskningsgruppen arbejdes der inden for organisk kemisk syntese og kemisk biologi. Blandt andet forskes der i udvikling af nye syntesemetoder, samt anvendelse af disse til fremstilling af biologisk aktive stoffer med medicinsk relevans. Foruden syntesearbejdet vil der også være en del analysearbejde, herunder HPLC, UPLC-MS(MS), GC(MS), IR og NMR-spektroskopi til karakterisering af de fremstillede stoffer.

Jobbet
Det daglige arbejde vil foregå i tæt samarbejde med gruppens laboranter, ingeniørstuderende, ph.d. studerende og videnskabelige personale, hvor laborantpraktikanten vil være involveret i de igangværende forskningsprojekter. Vi arbejder i et internationalt miljø, hvor præsentation af opgaver samt råd og vejledning til projekter vil foregå på engelsk, så gode engelskkundskaber i skrift og tale er en nødvendighed. Du vil som laborantpraktikant beskæftige dig med forskellige forskningsprojekter inden for organisk syntese og analytisk kemi, samt understøttelse af laborantstabens daglige opgaver, herunder forberedelse af kurser.

Vores forventninger til dig

  • Du består eller har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen.
  • Du arbejder omhyggeligt og selvstændigt.
  • Du er engageret og indstillet på at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø.
  • Du har flair for arbejde med instrumenter i forskellige afskygninger, samt grundlæggende IT kundskaber.
  • Taler og læser engelsk på højt niveau. 

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job med gode kollegaer og stor variation i arbejdsopgaverne. Praktikforløbet vil give dig stor forståelse inden for både organisk syntese og tilhørende analysemetoder.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet. Ansættelsen er for et år med start den 1. februar 2023. Arbejdsstedet er DTU Kemi Lyngby Campus

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 20. oktober 2022. Åbn linket ”Ansøg online” og udfyld ansøgningsformularer samt vedhæft ansøgning, CV og eksamensbeviser. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte laborant Philip Charlie Johansen på 93 51 16 93.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.