Jobbet "Kysttekniker - civilingeniør/naturgeograf" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om opgaverne
De nuværende fællesaftaler om kystbeskyttelsen mellem staten og de lokale kystkommuner har en årlig udgiftsramme på 193 mio. kr. Vi har fokus på inden for denne ramme at udføre den mest omkostningseffektive kystbeskyttelse baseret på egne udviklingsprojekter og deltagelse i internationale projekter.

Som vores nye kollega skal du arbejde med design og dimensionering af kystbeskyttelse, og medvirke i den årlige planlægning af kystfodringsprogrammet. Du vil ligeledes blive involveret i udarbejdelsen af oplægget, når fællesaftalerne skal fornyes.         

Desuden kommer du til at medvirke ved udviklingen af ideer til nye udviklingsprojekter, der kan bidrage til at effektivisere kystbeskyttelsesindsatsen. Du vil også få mulighed for at arbejde med på disse udviklingsprojekter.

Du bliver en del af Team Kyst og Klima, der i forbindelse med fællesaftaler har et tæt samarbejde med Team Anlæg samt Opmålingsteamet.    

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være civilingeniør med specialisering i kysthydraulik og havnebygning/offshore konstruktioner eller naturgeograf med specialisering i kystmorfologi.

Vi forventer, at du har et velfunderet teoretisk grundlag for at kunne overskue og analysere kystdynamikken i kystzonen. Det betyder, at du er på hjemmebane i forhold til blandt andet numerisk modellering, kystmorfologiske analyser, statistiske analyser samt gis-analyser. Du kommunikerer godt på dansk, såvel mundtligt som skriftligt.

Vi lægger vægt på, at du er innovativ og kan medvirke ved udvikling af ny viden på det kysttekniske område.

Erfaring med rollen og uddannelse som projektleder er også ønskelig, da det forventes, at du kan påtage dig projektledelsesopgaver.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et engageret og ambitiøst team af kystteknikere, der rummer forskellige faglige baggrunde inden for ingeniør- og naturvidenskab.

Teamet arbejder med vidensopbygning inden for håndtering af konsekvenserne af erosion og oversvømmelse samt følger af klimaforandringerne, og udvikling af værktøjer til helhedsorienteret planlægning i kystzonen.
Der arbejdes i øjeblikket bl.a. på interreg-projekterne Building with Nature og C5a samt en række nationale projekter.

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig.  

Yderligere oplysninger  
Kontakt kystteknisk chef Per Sørensen på telefon +45 21 49 77 43 eller områdechef for ”Vejledning - Klima og Kystbeskyttelse” Ane Høiberg Nielsen på telefon +45 91 33 84 30.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
19. oktober 2020.

Rekrutteringsforløb  
Samtaler gennemføres i Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig den 22. og 26. oktober 2020. Der indgår en case-opgave i forbindelse med samtaler.      

Tiltrædelse 1. december 2020. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.