Gå til hovedindhold

Vi søger en kvalitetsingeniør til en af vores produktlinjer. Produktlinjen LA31 er en montageafdeling, hvor vi er ca. 60 produktionsmedarbejdere og 7 funktionærer med ansvar indenfor arbejdsledelse, PT, kvalitet, planlægning og disponering.

Som kvalitetsingeniør bliver det dit ansvar at sikre, at produktlinjens kvalitet lever op til kundernes og LINAKs kvalitetskrav. Ansvarsområdet dækker både håndtering af kundesager, de interne montageprocesser, og at vores leverandører leverer i den rigtige kvalitet.

Primære arbejdsopgaver

  • Ansvar for produktlinjens samlede kvalitetsarbejde, herunder systematisk arbejde med løbende forbedringer i samarbejde med PT funktionen
  • Sikre forbedringstiltag hos leverandører, herunder vedligeholde handlings- og aktivitetsplaner i forhold til leverandørkvalitet
  • Løbende overvåge og følge op på kvalitetsmål og kvalitetsomkostninger
  • Sikre at der udarbejdes og vedligeholdes proces-FMEA
  • Behandle kundereklamationer i samarbejde med kvalitetsafdelingen, herunder udfyldelse af 8D rapporter
  • Afhjælpe produktionsfejl gennem koordinering og prioritering af aktiviteter
  • Analyse af testdata og FPY registreringer med henblik på at igangsætte forbedringstiltag
  • Deltage i sikring af kvaliteten ved introduktion af nye produkter og/eller processer

Du

  • er uddannet ingeniør, maskinmester eller tekniker og har gerne erfaring med kvalitetsarbejde i en volumenproduktion 
  • har gerne erfaring med six sigma
  • arbejder struktureret og evner at skabe overblik og prioritering i en hektisk hverdag
  • er en analytisk afslutter, der følger sagerne til dørs
  • er en teamspiller, som kan begå sig på alle niveauer i organisationen
  • trives i et forretningsorienteret og til tider hektisk miljø med fokus på både drift og fornyelse
  • taler og skriver dansk og engelsk (også gerne tysk)

Vi tilbyder et job i en global virksomhed, der i mange år har været inde i en solid vækst - og vi forventer, at væksten fortsætter de kommende år. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder samt en fornuftig balance mellem arbejde og fritid i et miljø præget af åbenhed, ærlighed og en vilje til altid at gøre det bedre.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Operations, Mikkel F. Jensen på tlf. 7315 1308.

Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK).

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.