Jobbet "Kvalitets- og miljøleder til markant byggeri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kvalitets- og miljøleder til markant byggeri i København

Har du lyst til at være med til at arbejde med kvalitets- og miljøledelse på en af Danmarks mest spændende byggepladser? Kan du udarbejde en kvalitets- og miljøplan, som du sikrer bliver fulgt i en travl hverdag? Så er stillingen som kvalitets- og miljøleder i Aarsleff måske noget for dig?   

Bliv en del af Aarsleff 
Per Aarsleff A/S søger en erfaren kvalitets- og miljøleder, som skal varetage kvalitets- og miljøopgaverne på et af vores p.t. største byggerier, hvor vi midt i København på den gamle postgrund ved Bernstorffsgade skal opføre Danske Banks nye domicil. 

Projektet udføres som totalentreprise og vil kræve mange ressourcer i en årrække fremover. Derudover udføres projektet i One Company, som betyder, at Aarsleff-koncernen i internt samarbejde og i egenproduktion udfører jord- og anlægsarbejde, fundering, beton og installationer. Som kvalitets- og miljøleder bliver du derfor en del af et projektteam på op imod 100 funktionærer og 500 timelønnede.  

Du kan også læse mere om vores virksomhed på www.aarsleff.com.

Ansvar for projektspecifik kvalitets- og miljøplan  
På byggepladsen bliver du ansvarlig for at udarbejde og ajourføre en projektspecifik kvalitets- og miljøplan, inklusive kontrolplaner og kontrolskemaer. Kvalitets- og miljøplanen skal være i overensstemmelse med bygherrens krav samt naturligvis Anlæg & Byggeris kvalitets- og miljøledelsessystem ISO 9001 og ISO 14001.

Derudover vil dine opgaver være at:  

  • styre underentreprenører og kontrollere, at de udfører kvalitets- og miljøplaner  
  • kontrollere, at underentreprenører overholder deres kvalitets- og miljøplaner 
  • være ansvarlig for, at alt materiale om kvalitet og miljø opsamles fra egenproduktion 
  • systematisere alt data om kvalitet og miljø fra byggepladsen  
  • kvalitets- og miljøsikre totalentreprisens rådgiverarbejder sammen med byggepladsens projekteringsleder. 

Dine opgaver med at kvalitets- og miljøsikre alle egenproduktions- og underentreprenørarbejder sammen med byggepladsens projektledere skal udføres, så vores målsætninger på kvalitet og miljø opnås på bedste vis. 

Vores kvalitetsmålsætninger er, at: 

  • vi vil være bedst i branchen på kvalitetsområdet målt på kundetilfredshed 
  • vi arbejder med en kvalitetskultur, hvor vi lærer af hinanden og tilstræber nul fejl og mangler 
  • vi løbende vil forbedre kundeværdi og effektivitet i vores processer. 

Vores miljømålsætninger er, at: 

  • vi vil være blandt de bedste i branchen på miljøområdet ved at minimere CO2-udslip fra vores projekter 
  • vi arbejder med en miljøkultur, hvor miljøhensyn indgår i vores planlægning og udførelse 
  • vi prioriterer samarbejde med partnere, der dokumenterer miljøhensyn. 

Du kommer til at arbejde på vores projektkontor ved Bernstorffsgade, men vil være tilknyttet vores kontor i Avedøre og får 100 engagerede kolleger i din afdeling.  

Som kvalitets- og miljøleder vil du i det daglige referere til byggepladsens projektdirektør/-chef, og den faglige sparring får du fra afdelingens kvalitets- og miljøleder.  

Er du vores nye kollega? 
Vi søger en kollega, som har erfaring inden for bygge- og anlægsbranchen. Dertil ser vi gerne, at du har erfaring og en relevant uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller håndværker, gerne suppleret med kurser inden for kvalitet og miljø. Desuden er det en fordel, hvis du har kendskab til ISO 9001 og ISO 14001, projektstyring og byggeledelse. 

Derudover forstiller vi os, at du kan svare ja til nedenstående:   

  • har erfaring med projekt- og processtyring 
  • har erfaring med at vejlede og auditere inden for kvalitet og miljø 
  • har erfaring med at omsætte love og bekendtgørelser til praksis 
  • kan arbejde systematisk, vedholdende og målrettet med dine opgaver 
  • har gode kommunikationsevner 
  • har kendskab til anvendelse af VDC og eventuelt digitale KS-programmer.  

Mulighed for at præge udviklingen  
Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job med stort fagligt ansvar, gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt indflydelse på vores arbejde med kvalitet og miljø på byggepladsen. Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone, korte beslutningsveje og et godt kollegialt sammenhold med rig mulighed for faglig sparring på tværs af virksomheden.  

Interesseret? 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest og senest den 21. januar 2019. Indkomne ansøgninger vil blive behandlet løbende, og vi afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette profil.  

Du er velkommen til at kontakte projektdirektør Benny Munck på tlf. nr. 2325 9467, eller afd. kvalitets- og miljøleder Henrik Grøn Sørensen på 3131 8186, for at få yderligere oplysninger. 

Klik på 'Ansøg' for at sende din ansøgning.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.