Vi vil være de bedste til at levere den gode kundeservice til netkunder, der kontakter os. Vi har travlt og mangler derfor en kollega med teknisk flair og som elsker at tale med kunder. Vi har en 1-årig projektstilling, som vi håber at få besat snarest.

Afdeling Kundesupport er en afdeling på 16 engagerede kollegaer og vi holder til i Virum.

Du kommer til at ...

  • Håndtere henvendelser fra netkunder via telefon og på mail
  • Håndtere henvendelser vedrørende ledningsejerservice
  • Kontrollere målere uden forbindelse
  • følge op på byggestrømsmålere

Efter grundig oplæring vil du have mulighed for at arbejde skiftevis hjemmefra og på kontoret.

Vi forventer, at du kan yde en kompetent kundeservice, så netkunden føler sig ”Set, Hørt og Forstået”. At du selvfølgelig har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og har teknisk flair, uden at du behøver at være specialist. Måske har du arbejdet i el-branchen eller i et teknisk kundecenter. Vigtigt er, at du er rutineret IT-bruger og gerne har erfaring i SAP. Vi har en uformel kultur og i en travl hverdag er det godt, hvis du har humor og tager tingene med et smil. Endelig kræver jobbet en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig et fællesskab på en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi alle er på en rejse, hvor forandringer er en del af hverdagen. En virksomhed med stærke værdier og høj arbejdsglæde, der er lokalt forankret, og arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed. En fuldtidsstilling i 1 år med en attraktiv lønpakke med pension og diverse forsikringer og mange personalegoder bl.a. hjemmearbejdsplads og betalt mobiltelefon og internetadgang

Vil du vide mere?
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Lisbeth Linde på telefon 21 26 75 64 indtil den 3. august og igen efter den 30. august.

Hvordan kommer du videre?
Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på "Ansøg" i annoncen her.

Ansøgningsfrist er den 2. september 2021.

Vi holder samtaler den 6.-7. september 2021 i Virum.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.